Annonce
Læserbrev

Telemuren kunne placeres i Tinglev

Læserbrev: Jeg har tænkt på, hvorfor så mange kun har tænkt på en placering af Telemuren i Aabenraa by?

Nu har hovedsageligt Aabenraa-borgere siden 1993 og til nedlæggelsen kunnet nyde synet af den 60 m lange og 1,75 m høje Telemur på H.P. Hanssensgade, hvis primære funktion var at afskærme Tele Sønderjyllands gård og parkeringsplads fra den stærkt trafikkerede gade.

Samtidig forbandt den i sit bølgende forløb Telebygningen og Aabenraa Museum, ligesom billedhuggeren Ulla Viotti havde indhentet inspiration i det omgivende miljø blandt andet fra orgelpiberne i orgelbyggeriet Marcussen & Søn, teglstensarkitekturen i det gamle Aabenraa og fra havet, der har haft så stor betydning for søfartsbyen Aabenraa.

Hvorfor ikke nu placere muren i en anden bydel for eksempel ved det kommende ny plejehjem ”Ny Grønningen” i Tinglev by? – et parkareal øst for Borgerhuset/biblioteket, der har vigtige forbindelseslinjer mellem byens centrum og børne- og skoleforvaltningen og Borgerservice i det gamle rådhus.

Plejehjemmet skal ligge i parken, og parken skal fortsat være tilgængelig – både for færdsel og ophold, ligesom plejehjemmets samspil med omgivelserne gerne skulle være det centrale element i ”Ny Grønningen”.

Telemuren kunne være en indbydende ”åben indgang” til hele parkområdet med søen m.m., hvor der dagligt færdes mange mennesker. Dog vil det kræve, at nogle kreative personer kan finde et andet navn til muren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce