x
Annonce
Danmark

Teltlejr uden flygtninge har kostet 20 millioner kroner

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I 2016 stoppede opvarmningen af teltlejren på Vordingborg Kaserne. Men det koster stadig at vedligeholde den.

Landets sidste operationelle teltlejr har aldrig haft en eneste beboer, men den har kostet millioner at opretholde.

Udgifterne til lejren er fra 2015 til august i år løbet op i 20,8 millioner kroner. Det viser en aktindsigt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge det regionale medie Sjællandske.

Lejren blev opført på Vordingborg Kasernes område i 2015 i al hast, da flygtninge begyndte at gå op ad motorvejen fra Rødby. Men den nåede aldrig at få en beboer.

Teltlejren er i dag den sidste i landet, som kan tages i brug samme dag, hvis det bliver nødvendigt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser i en skriftlig kommentar, at han vil se på, om der måske skal foretages nogle ændringer.

- Det siger sig selv, at vi ikke skal opretholde beredskabskapacitet, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor er vi for tiden ved at se på, om der er grundlag for at nedjustere i beredskabskapaciteten, siger ministeren.

Fra 2015 til 2016 blev teltlejren varmet op, og det kostede 2,9 millioner kroner ifølge Sjællandske.

I 2016 var en stor udgift til lejren, da der blev tilsluttet el og vand, og det år løb udgifterne op i 11,1 millioner kroner.

Indtil videre har lejren kostet 600.000 kroner i 2019. I 2018 kostede lejren 1,6 millioner kroner i vedligeholdelse.

Udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund (EL) mener, det er dumt at bruge penge på teltlejre, som ikke bliver brugt.

- Selv hvis de blev brugt, ville det være en rigtig dårlig måde at bruge penge på. En teltlejr er jo ikke det samme som et asylcenter, man ville kunne finde nogle andre steder.

- Presset er slet ikke så stort nu som i 2015 og 2016, for der kommer færre spontane asylansøgere til Danmark, siger Rosa Lund.

Tidligere var der også Søgårdlejren ved Kliplev. Men den er nedlagt. Teltene er pakket sammen, og de opbevares i en hal i området.

Samlet har Søgårdlejren og lejren ved Vordingborg kostet 59,7 millioner kroner, skriver Sjællandske.

Den daværende regering argumenterede for nødvendigheden af teltlejrene, da flygtningestrømmen voksede betydeligt i 2015. Her søgte 21.316 personer om asyl i Danmark mod 7557 i 2013 og 14.792 i 2014.

Allerede i 2016 faldt antallet af asylansøgere dog til 6266, og i 2018 lå det på 3559. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

/ritzau/

Sjællandskes artikel om teltlejren på mediets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce