Annonce
Esbjerg

Temadag skal hjælpe med at rekruttere flere SOSU'er

Esbjerg: På tirsdag 27. august er der temadag på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Her vil det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) med oplæg fra blandt andet jobcentre, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere sætte fokus på at rekruttere flere SOSU'er.

- Jeg ser frem til en spændende temadag, hvor vi samler alle aktørerne inden for SOSU-faget. Jeg forventer, at temadagen vil styrke samarbejdsrelationerne på tværs af organisationer og give afsæt for nye initiativer, så vi får løst rekrutteringsudfordringerne i branchen, siger Marita Geinitz, der er formand for RAR i Sydjylland, i en pressemeddelelse.

Borgmester i Tønder og næstformand i RAR i Sydjylland, Henrik Frandsen (V), fortæller, at formålet med temadagen er at tiltrække flere hænder til SOSU-faget.

- Afgangen fra SOSU-faget er høj, og i kommunerne oplever vi en stigende efterspørgsel efter de SOSU-faglige kompetencer. Den bliver ikke mindre i de kommende år, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce