Annonce
Haderslev

Termisk kamera fotograferer byen fra oven

Et tydeligt udslip af varmt vand fra en fjernvarmeledning kan for eksempel vise sig sådan her på det termografiske foto. Det er ikke optaget i Haderlsev. Foto: BL-termografi

Drone overflyver Haderslev om natten. Men bare rolig; øjet i det høje registrerer kun temperaturforskelle. Det jager læk på fjernvarmenettet.

HADERSLEV: 20.000 liter varmt vand løber hvert døgn ud af fjernvarmenettet under Haderslev. Det koster Haderslev Fjernvarme knap 20.000 kroner om måneden. Og regningen ender i sidste ende hos forbrugerne. Derfor prøver fjernvarmeselskabet nu noget nyt i jagten på lækkene.

- Det er lidt en test. Vi har tidligere kørt rundt i bil. Vi håber at få et bedre overblik ved at flyve, forklarer direktør Morten Hartmann.

Der kan være tale om flere læk både på vej ud til forbrugerne eller på vejen tilbage. Det termiske kamera registrerer temperaturforskellen, når dronen flyver i op til 100 meter højde over byen mellem klokken 22 og 6 - cirka 14 dage endnu.

Men folk behøver ikke at være bange for, at blive beluret fra oven.

- Den tager kun de der termografiske kort. Så der er ikke nogen, der behøver være nervøse for, at den kan kikke ind gennem et ovenlysvindue eller noget andet. Det kan den ikke, den kan ikke registrer noget som helst, som et normalt kamera kan. Den kan kun se temperaturforskelle.

Annonce

Sagen kort

December og januar er ideelle til at måle temperaturforskelle omkring fjernvarmenettet i den kolde jord. Haderslev Fjernvarme har 110 km fjernvarmeledninger. Resultaterne er endnu ikke indleveret fra firmaet bag målingerne; BL-termografi. Så hos fjernvarmen har man ikke konstateret nogen læk endnu. Kortlægningen af fjernvarmenettet ved hjælp af termografering koster 70-75.000 kroner. Haderslev Fjernvarme allierede sig også med firmaet i april sidste år i jagten på et konkret læk.

Ideelt vejr

Vejret skal også være i orden, dels for at dronen kan flyve, men også for at kameraet virker optimalt.

- Det skal gerne være overskyet, der skal ikke være for meget vind eller for meget dis i luften.

Flyvningen med det termografiske kamera begyndte i december. Der mangler endnu et par dages flyvning med ideelt vejr.

Udsivningerne af fjernvarmevand viser sig forhåbentlig som tydelige temperaturforskelle i den kolde jord.

- Typisk er det faktisk en dårlig muffe på et sted, hvor isoleringen er samlet, hvor der kommer vand ned til røret, så det ruster udefra. Eller en entreprenør der, uden selv at bemærke det, har knækket plastkappen på røret; så sker det samme. Der går typisk fem-seks år, fra man har en skade, til det er tæret igennem. Det er svært at spore sig ind på, hvor det er henne. Termografering er det bedste redskab, vi har til det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce