Annonce
Vejen

Termiske kameraer kan se mere end det blotte brandmandsøje

Mikkel Linnet fra TrygFonden, i midten, overrakte donationerne til brandkaptajn Søren Callesen, Jels, til højre, og til brandkaptajn Peter Schmidt, Skodborg. Privatfoto
Både Jels Frivillige Brandværn og Skodborg Frivillige Brandværn har modtaget penge fra TrygFonden. Pengene er brugt til indkøb af termiske kameraer, som blandt andet skal hjælpe brandfolkene med hurtigere at finde personer i røgfyldte rum.

Jels/Skodborg: Jels Frivillige Brandværn har sammen med Skodborg Frivillige Brandværn modtaget penge fra TrygFonden.

Samlet har de to brandværn modtaget 50.000 kroner, og pengene er begge steder brugt til et termisk kamera, der blandt andet kan hjælpe brandfolkene med meget hurtigere at lokalisere personer i røgfyldte lokaler.

Det var Trekantområdets Brandvæsen, der havde søgt – og fået – pengene fra TrygFonden. Pengene blev mandag aften overrakt til de to lokale brandværn - og grunden til, at det lige var de to brandværn, der skulle modtage penge til termiske kameraer, er ganske enkel.

- Det var de to brandværn i hele vores dækningsområde, der ikke havde termisk kamera. Nu får vi det på alle de køretøjer, der afgår først, fortæller Bo Gøgsig, der er operativ leder af Trekantområdets Brandvæsens nordvestlige område, der dækker Vejen, Billund og Vejle.

Annonce

Hurtig hjælp

Og der er store fordele ved at have udstyr som termisk kamera.

- Et termisk kamera registrerer temperaturforskelle og kan blandt andet bruges i et røgfyldt rum, hvor man skal lede efter en person. Alternativt vil det være et helt sort rum, hvor røgdykkerne skal mærke sig frem. Med et termisk kamera kan man sidde ved døren og se, hvor en person ligger. Så den store fordel er, at det er væsentligt hurtigere at lokalisere og redde personer ud af brandfyldte rum, siger Bo Gøgsig.

Kameraet kan også registrere temperaturforskelle i vægge og lofter.

- Hvis der for eksempel er brand inde i en konstruktion, så skal der bankes hul hele vejen for at finde det. Med et termisk kamera kan man nøjes med at slå hul, der hvor der er gløder. Så det er også med til at begrænse de skader, der kan opstå i forbindelse med brand, fortæller Bo Gøgsig og tilføjer:

- I og med at vi er blevet lagt sammen, så bruger vi vores ressourcer på kryds og tværs, og så giver det god mening, at de alle har det samme værktøj.

Helt perfekt

Hos Peter Schmidt, der er brandkaptajn for Skodborg Frivillige Brandværn, er der stor glæde over, at TrygFonden har valgte at give penge til brandværnet til et termisk kamera.

- Det er helt perfekt. Det kommer vi til at bruge rigtig meget. Vi skal have øvelse på fredag, hvor vi skal bruge kameraet for første gang, siger Peter Schmidt, der ligesom Bo Gøgsig fremhæver kameraets evner i især røgfyldte rum.

- Det gør det meget nemmere at søge efter personer i røgfyldte rum. Eller for eksempel ved efterslukning af brande, siger Peter Schmidt.

Gør en verden til forskel

Også Søren Callesen, der er brandkaptajn hos Jels Frivillige Brandværn, er rigtig glad for at modtage det nye termiske kamera.

- Det er fantastisk. Det gør mange ting meget nemmere. Jeg ved godt, at det er lidt en floskel, men det kan være forskellen på liv eller død. Som det har været, har røgdykkerne ikke kunne se noget, når de er gået ind. Det svarer jo lidt til at tage en pose over hovedet og gå ind i et hus, du ikke kender. Så et termisk kamera gør en verden til forskel, siger Søren Callesen, der ligesom Peter Schmidt er glad for, at TrygFonden har valgt at give penge til brandværnene.

- Det betyder rigtig meget, så kæmpe ros til TrygFonden. Det er jo mange penge, men det er også godt isenkram. Nu ligger der så en opgave for os at få lært at bruge det, og se hvordan vi får mest glæde af det. Men det er en god opgave, siger Søren Callesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce