Annonce
Kolding

Termiske kameraer sættes op i idrætshaller: Kommune vil tjekke hallernes aktiviteter

I den kommende tid indsamler de ansatte i fritids- og idrætsafdelingen i Kolding Kommune præcise oplysninger ind om aktiviteter i idrætshallerne rundt i hele kommunen. En del af vidensindsamlingen sker via termiske kameraer. Arkivfoto: Jacob Schultz
Kolding Kommune tjekker i den kommende tid det præcise omfang af aktiviteter i alle kommunens idrætshaller. Formålet er at kunne udnytte hallerne så optimalt som muligt.

Kolding: Bliver der spillet badminton i hele hallen, eller står den ene halvdel tom og kan bruges til noget andet? Og er håndboldholdet væk for at spille kamp hver anden onsdag, sådan at nogle andre sportsfolk kan bruge hallen de dage, hvor håndboldspillerne ikke er der?

Udnyttelsen af idrætshallerne i Kolding Kommune skal i den kommende tid sættes under lup, når kommunens fritids- og idrætsafdeling i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden tjekker aktiviteten i hallerne.

Til at måle aktiviteternes omfang bliver der sat termiske kameraer op i nogle af hallerne. I første omgang bliver der sat et enkelt af disse kameraer op i Cuben i Christiansfeld, og senere bliver kameraer sat op i andre haller.

Det oplyser fritidschef Kurt Smidt, der understreger, at kameraerne ikke laver egentlige optagelser, hvor kan se, hvem der opholder sig i hallerne. Man kan blot se anonymiserede billeder, der viser antallet af mennesker.

Annonce

Haltjek

  • Målingen af aktiviteter i både de kommunale og selvejende idrætshaller i Kolding Kommune er en del af et toårigt forsøgsprojekt, som foregår i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden.
  • Projektet finder også sted i flere sjællandske kommuner, hvor det er gået i gang.
  • Projektet har fokus på udnyttelsesgraden i danske idrætsfaciliteter.

God udnyttelse

Overblikket over det præcise omfang af aktiviteter i hallerne skal give de ansatte i fritids- og idrætsafdelingen og foreningsfolkene i hele kommunen eksakt viden om, hvornår der kan være ledig kapacitet, og hvornår der er propfyldt i en hal.

- Vi har fokus på at bruge hallerne bedst muligt, og måske kan vi udnytte hallerne bedre - for eksempel hvis den er tom i den ene ende, og der så kan være plads til en aktivitet der, mens der også er en aktivitet i gang i den anden ende af hallen. Vi skal bruge borgernes penge så godt som muligt og sørge for at få plads til så mange som muligt i hallerne, siger Kurt Smidt.

Han fortæller, at de mere traditionelle typer holdsport er under pres, og at mange mennesker efterspørger fleksibilitet i blandt andet træningstidspunkter, når de skal dyrke motion.

- Med den udvikling idrætten er i, skal vi hele tiden følge med, og udviklingen betyder, at hallerne kan være under pres, siger Kurt Smidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Ny hobbybutik åbner i Kolding

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce