Annonce
Esbjerg

Termokander, saxofon og lysarmaturer: Therkel Jørgensens Mindelegat uddelt

Ib Laursen og bestyrelsen for Therkel Jørgensens mindelegat har uddelt penge til kulturen i Ribe. Foto: Bo Maimburg
Bestyrelsen for Therkel Jørgensens Mindelegat har uddelt 125.970 kroner til kulturelle formål i Ribe.
Annonce

Ribe: Der er igennem de sidste mange år i gennemsnit blevet uddelt 150.000 kroner årligt til gode kulturelle formål i Ribe, så pengene fra Therkel Jørgensens mindelegat har virkelig gjort en stor forskel for kulturen i Ribe og omegn.

Det er Ib Laursen, der er formand for legatet, og han glæder sig over, at man kan bidrage til at støtte det lokale kulturliv.

- Vi modtager rigtig mange ansøgninger, og vi må desværre skuffe nogen, men vi forsøger at ramme så mange og så bredt som muligt. Legatet har en formue på fire millioner kroner, og vi forsøger at holde formuen intakt, så der bliver ved med at være penge at uddele, siger Ib Laursen.

Big Band Ribe har fået 10.000 kroner til indkøb af en baryton saxofon, Vilslev Forsamlingshus 5.970 kroner til indkøb af termokander, og Ribe Træskibslaug har fået 10.000 kroner til indkøb af elektronisk udstyr til Karen af Mandø.

Kulturel udlånsbank har fået 15.000 kroner til indkøb af nyt udstyr, Hviding Sognearkiv 10.000 kroner til etablering af nye lokaler, og Ribe Kunstmuseum har fået 35.000 kroner til nye lysarmaturer.

Sydvestjyske Museer har fået 10.000 kroner til relancering af By, Marsk og Geest og 25.000 kroner til etablering af introduktionsrum i Quedens Gaard.

Therkel Jørgensens mindelegat

Therkel Jørgensens legat støtter almennyttige kulturelle formål i tidligere Ribe Kommune, og legatet kan kun bruges til ekstraordinære udgifter og ikke til sænkelse af driftsudgifter. Der uddeles penge én gang årligt, pengene er doneret af Carlsbergs depotindehaver i Ribe, Therkel Jørgensen, der efter sin død testamenterede sin formue til oprettelsen af en fond, som skulle støtte kulturelle formål i Ribe.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce