Annonce
Indland

Terror-regel har ramt mænd der bekæmpede IS

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Enhedslisten opfordrer til at revidere lov, som straffer personer, der har opholdt sig i konfliktzoner.

Kun to personer er blevet tiltalt for at overtræde en af terror-paragrafferne ved at bevæge sig ind i bestemte konfliktområder.

Under ophold i Syrien deltog begge tiltalte i kampe imod Islamisk Stat, og begge står til fængsel i flere måneder.

Denne virkning af loven er imidlertid absurd i forhold til formålet, mener folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Den ene sag afgøres endeligt på tirsdag i Højesteret. 41-årige Tommy Mørck anklages, fordi han fra november 2016 til marts det følgende år rejste ind i et område nær Raqqa. Sammen med soldater fra den kurdiske milits YPG deltog han i kampe mod IS.

Rigsadvokat Jan Rechendorff har bedt om en hårdere straf end de seks måneders ubetinget fængsel, som Vestre Landsret og Retten i Aarhus tidligere nåede frem til.

Den anden sag er i helt samme boldgade. En 22-årig mand skal have modtaget træning af YPG fra september 2017 til januar 2018 og have været med i kampe i Raqqa mod IS, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i. Denne sag behandles af Københavns Byret i september.

I anklagemyndigheden oplyses det, at der ikke er rejst tiltale mod andre, der skal have indrejst og opholdt sig i nogle særligt udpegede konfliktområder. Søren Søndergaard fra Enhedslisten er kritisk:

- Da loven blev vedtaget, handlede det om at bekæmpe Islamisk Stat. Derfor vil det selvfølgelige være absurd, hvis loven alene er blevet brugt til at retsforfølge folk, som har bekæmpet militante islamister.

- I så fald har Folketinget fungeret som stik-i-rend-dreng for Islamisk Stat, siger Søndergaard. En revision af loven må overvejes, mener han.

Både i forbindelse med lovens vedtagelse og i flere retslokaler har myndighederne påpeget, at man kan blive radikaliseret og mere voldsparat efter et ophold i krigszoner, og at man derfor kan udgøre en risiko ved hjemvenden.

Dette kaldes af Søren Søndergaard for en teoretisk spekulation.

- Mig bekendt foreligger der ingen eksempler på, at personer, som har hjulpet kurderne i deres selvforsvarskamp mod Islamisk Stat, efterfølgende er blevet radikaliseret til at begå terror i deres hjemland, siger han.

Loven blev indført i 2016. "Med indrejseforbuddet fortsætter vi den hårde linje overfor terror," udtalte daværende justitsminister Søren Pind (V).

"En af de mest alvorlige trusler mod vores sikkerhed er personer, som til f.eks. Syrien eller Irak og kæmper for terrororganisationer," sagde ministeren og henviste til IS.

Juraprofessor Jørn Vestergaard var dog skeptisk: "Udbyttet af en sådan ordning står formentlig ikke i rimeligt forhold til de principielle betænkeligheder, den giver anledning til," noterede han. I forvejen er og var der rigeligt med terrorparagraffer, lød hans vurdering.

For tiden er det strafbart uden politiets tilladelse at rejse ind i for eksempel Idlib-provinsen i Syrien, fremgår det af en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce