Annonce
Danmark

Terrorforsker om antiterroraktionen: Enkeltaktører er en større terrortrussel end organiserede netværk

Ifølge terrorforsker, Anja Dalgaard-Nielsen, er enkeltaktører en større trussel en grupperinger, når det kommer til plnalægning af terror. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Når det kommer til terrortrusler mod Vesten, handler ifølge terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen om et fælles ønske fra militant islamistiske grupper om at straffe den vestlige verden mod den undertrykkelse, som grupperne oplever.

Terror: Det er endnu ikke fastlagt, hvad de anholdte i onsdagens antiterroraktion helt præcise formål var. Men ud fra sigtelserne havde tre af personerne blandt andet forsøgt at købe og finansiere pistoler, lyddæmpere og ammunition til brug ved terror – i Danmark eller på et ikke nærmere bestemt sted i udlandet.

Spørger man terrorforsker ved Forsvarsakademiet og tidligere chef for den forebyggende indsats i PET, Anja Dalgaard-Nielsen, hvad den her type netværk vil opnå ved at planlægge et terrorangreb mod Danmark eller et andet land, mener terrorforskeren, at det skyldes et fælles ønske om at straffe Vesten.

- Vi ved ikke, hvad der helt konkret er sket i den her sag. Men hvis man kigger på militant islamistiske grupper, netværk eller enkeltpersoner mener de, at Vesten opfører sig aggressivt mod islam. Vesten er gået i krig og undertrykker islam på flere punkter. Og så er tanken, at hvis man bruger vold i form af terror, er det muligt at få hævn for det angreb, man oplever fra Vesten.

- Derudover er der en fjern drøm om, at alle rettroende muslimer skal samles i et kalifat. For at beskytte muslimer og styrke islam må man samle alle muslimer i ét kalifat, der skal regeres efter sharialovgivningen.

Annonce
Ifølge terrorforsker skyldes terrorhandlinger et ønske om at straffe Vesten. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En kollektiv afstraffelse

Og det er et synspunkt, terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolen i Stockholm, er enig i. Han tror dog også, at de anholdtes handlinger primært skyldes et ønske om at ødelægge Danmark.

- Det er en kollektiv afstraffelse fra deres side. De har et ønske om at polarisere samfundet, og derfor agerer de, som de gør, siger han og fortsætter:

- Deres ideologi er antidemokratisk, hvilket betyder, at de ikke tror på det demokrati, der er i Danmark. For dem handler det om dommedag, men der findes også politiske religiøse aspekter i det, som skal straffe Danmark som land.

Derudover mener Magnus Ranstorp, at blandt andet Muhammed-tegningerne og personer som Rasmus Paludan er med til at sætte Danmark på verdenskortet, hvilket ifølge forskeren gør det lettere for den type netværk at retfærdiggøre sine handlinger.

Netværk

Hverken Magnus Ranstorp eller Anja Dalgaard-Nielsen er overraskede over, at der findes netværk, som opererer på den måde, som de anholdte har gjort. Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er det noget, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) flere gange har gjort klart.

Men selv om der findes den typer af netværk, mener terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, at truslen fortsat er størst fra enkeltpersoner, da de er sværere at opdage.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb.

- Derfor er de angreb, vi har set fuldført, også begået af enkeltpersoner og ikke grupperinger, da de ofte bliver opdaget, inden der sker noget.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb, lyder det fra Anja Dalgaard-Nielsen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016

Terrortruslen i fremtiden

Selv om onsdagens antiterroraktion var en større aktion med i alt 22 anholdte, ændrede det ikke på terrortruslen, som fortsat er alvorlig. Det betyder, at der fortsat er personer, der har intention og kapacitet til at planlægge og udføre terrorangreb i Danmark.

Fordi terrortruslen fortsat ligger på et højt niveau, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen, at der altid er et beredskab klar til at tage sig af aktioner som dette.

- Politiet og PET arbejder løbende på at forebygge og efterforske sager som denne. Og derudover er der også et operativt beredskab, der er klar, hvis noget skulle slippe igennem maskerne i nettet.

Om antiterroraktionen vil betyde mere synligt politi i gadebilledet fremover, har Anja Dalgaard-Nielsen dog ikke noget bud på.

- Hvis myndighederne vurderer, at der fortsat er en konkret trussel, kan vi opleve mere synlig sikkerhed i gaden, men det lader ikke til at være tilfældet i den her sag.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce