x
Annonce
Udland

Terrorsigtet i Oslo siger ja til retspsykiatrisk observation

Cornelius Poppe/Ritzau Scanpix

Den 21-årige terrorsigtede Philip Manshaus har sagt ja til retspsykiatrisk observation.

I Oslo har den 21-årige terrorsigtede Philip Manshaus sagt ja til retspsykiatrisk observation, skriver NTB.

Manshaus er varetægtsfængslet for fire uger.

Han er sigtet for at have planlagt et terrorangreb i moskéen al-Noor Islamic Centre i Bærum uden for den norske hovedstad efter først at have dræbt sin 17-årige stedsøster.

Manshaus er blevet afhørt to gange, efter at han blev overmandet og anholdt i moskéen. Han har tilstået, at han affyrede skud i moskéen, og at han stod bag sin stedsøsters død. Men han erklærer sig ikke skyldig i nogen forbrydelse.

Manshaus forsvarer, Unni Fries, siger, at hendes klient var samarbejdsvillig under en afhøring fredag.

Den 21-årige ville først ikke forklare sig for politiet, men han ombestemte sig.

- Det var egentlig planen, at han skulle afhøres igen onsdag eftermiddag, men han har så meddelt, at han ikke vil afgive forklaring på nuværende tidspunkt, siger Unni Fries.

Forsvareren oplyser, at den retspsykiatriske observation finder sted på Politigården i Oslo i løbet af denne uge.

Den bliver foretaget af en politilæge med psykiatrisk kompetence. Vedkommende skal afgøre, om der skal iværksættes en fuld mentalundersøgelse.

Unni Fries siger, at hun vil blive overrasket, hvis der ikke bliver truffet beslutning om en fuld undersøgelse.

Politiet siger, at undersøgelser af den 21-åriges aktiviteter på internettet har vist, at han har højreekstreme hensigter.

Han har blandt andet rost gerningsmanden bag masseskyderiet i El Paso i USA tidligere i denne måned.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce