Annonce
Sydjylland

Terrortruslen udløser ekstra millioner til Esbjerg og Sønderborg lufthavne

Når Esbjerg Lufthavn snart skal udskifte over ti år gammelt sikkerhedsudstyr, vil det koste tre til fire millioner kroner. Staten vil nu dække op til 75 procent af udgiften. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen
Kampen mod terror betyder større sikkerhedskrav til de danske lufthavne. Nu kan mindre lufthavne som Esbjerg og Sønderborg søge midler fra staten til at opgradere deres sikkerhedsudstyr. Kæmpe fordel, lyder det fra Esbjerg Lufthavn.

Sikkerhed: Scannerne i sikkerhedskontrollen i Esbjerg Lufthavn er ti år gamle og går ofte i stykker. Sikkerhedshegnet rundt om lufthavnen har 25 år på bagen.

Med andre ord skal det gamle udstyr snart pensioneres, så der bliver plads til noget nyt, der også i fremtiden kan følge med de sikkerhedskrav, som i stigende grad bliver stillet til de danske lufthavne som følge af terrortruslen. Det fortæller lufthavnsdirektør John Nielsen og understreger, at det er en dyr affære, der vil koste lufthavnen tre til fire millioner kroner over de næste fire år.

Men Esbjerg Lufthavn kan sammen med Sønderborg Lufthavn og Midtjyllands Lufthavn i midtjyske Karup se frem til en økonomisk håndsrækning fra staten.

Annonce

Stor byrde fjernet

På finansloven for 2019 er der nemlig sat en pulje på tre millioner kroner af, hvorfra de tre lufthavne kan søge om tilskud til at opgradere deres sikkerhedsudstyr. Puljen skal sikre, at også mindre lufthavne kan følge med de øgede sikkerhedskrav uden at gå bagud af dansen rent økonomisk.

- Vi må aldrig gå på kompromis med sikkerheden. Det er også derfor, der gælder de samme krav til et højt sikkerhedsniveau for alle lufthavne. Det kan dog være svært for nogle af de mindre lufthavne at finansiere nyt sikkerhedsudstyr i forhold til de større lufthavne, udtaler transportminister Benny Engrelbecht (S) i en pressemeddelelse.

Ifølge John Nielsen kan Esbjerg Lufthavn få op mod 75 procent af de kommende udgifter til sikkerhedsudstyr dækket, og han agter at søge hele beløbet.

- Det er en kæmpe fordel, for det kan være svært at løfte den økonomiske byrde, det er at leve op til de samme sikkerhedskrav som de store lufthavne, siger han og påpeger, at Esbjerg Kommune som ejer af lufthavnen ville stå med udgiften, hvis ikke der kom penge fra staten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce