Annonce
Biler

Tesla til tops på salgslisten

Tesla Model 3 er for anden måned i år helt i front med en fjerdeplads på top-20-listen. Foto: Tesla
For anden gang i år ligger Tesla Model 3 i toppen af salgslisten på en fjerdeplads. Det skete i september, hvor mikrobilen Citroën C1 er helt i front som nummer et.

Selv om modellerne er kendte, så byder tallene for bilsalget i september på flere overraskelser. Det gælder især i den øverste del af top-20, hvor en mikrobil for første gang længe henter førstepladsen. Det er Citroën C1, der med 589 solgte biler dog kun er få biler foran en gammel kending: Peugeot 208.

Til gengæld springer den elektriske Tesla Model 3 helt til tops på en fjerdeplads, mens en firmabil, som VW Passat indtager en femteplads. Som altid er der masser af forklaringer. Citroën kører igen-igen kampagne på C1, Tesla har gennemført en stor mængde leveringer, mens VW har fået nye leveringer af den faceliftede Passat hjem, hvor mange har været bestilt på forhånd af firmakunder.

Annonce

Top-20 - bilsalget i september

1. Citroën C1: 589

2. Peugeot 208: 583

3. Citroën C3: 521

4. Tesla Model 3: 437

5. VW Passat: 392

6. Nissan Qashqai: 376

7. VW Golf: 359

8. Ford Focus: 326

9. Toyota Yaris: 315

10. Ford Fiesta: 313

11. Audi A3: 291

12. Skoda Octavia: 285

13. VW Polo: 280

14. Skoda Fabia: 277

15. VW Up: 270

16. Toyota Aygo: 263

17. Peugeot 108: 250

18. Mercedes C-klasse: 236

19. Mercedes A-klasse: 222

20. VW T-Cross: 214

Kilde: De Danske Bilimportører

Bredt midterfelt

I midterfeltet fylder ældre modeller som VW Golf, Audi A3 og Skoda Octavia, der står midt i et modelskifte, mens Mercedes A-Klasse og C-Klasse ligger i bunden af listen, blandt andet takket være privat- og erhvervsleasing.

Selv om danskerne i stigende grad vælger større modeller end tidligere, er der dog stadig et marked for de mindste mikrobiler. Således figurerer VW Up, Toyota Aygo og Peugeot 108 også på listen.

Over en kam kom der i september små 16.000 nye biler ud på vejene, hvilket er omtrent 4000 biler mere end i samme måned i fjor. I årets første ni måneder er der solgt cirka 173.600, hvilket er lidt mere end i samme periode i 2018.

Roligt efterår

Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører, er ikke overraskende tilfreds.

- Vi kan konstatere, at salget for år til dato har været yderst acceptabelt. Der har været enkelte episoder i løbet af året, hvor der har været solgt flere biler end forventet, hvilket kan begrænse salget de efterfølgende måneder. Vi forventer dog stadig, at den positive tendens fortsætter året ud. Det skyldes, at der er et forstørret fokus på udskiftningen af den nuværende bilpark til en mere grøn og klimavenlig version, siger Gunni Mikkelsen.

I modsætning til de foregående år, hvor politisk uro om afgiftsændringer og nye miljøregler har givet klumper i salget, er der dog også forholdsvis roligt dette efterår.

Citroën C1 er overraskende rykket helt til tops som den mest solgte bil i september. Foto: Citroën
Mange firmabilister har ventet på den faceliftede VW Passat, som ligger højt listen over indregistreringer. Foto: VW
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce