Annonce
Indland

Test af spildevand har nedbragt Ishøjs smittetryk

Ishøj Kommune har kæmpet med nogle af landets højeste smittetryk i løbet af vinter- og forårsmånederne. Torsdag ligger kommunen på en 14.-plads af alle landets kommuner. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ishøjs smittetryk er faldet drastisk. Det er især sket med coronatest af spildevand, siger borgmester.

Efter måneder med nogle af landets højeste smittetryk, har Ishøj Kommune fået nedbragt smitten markant.

En af forklaringerne er ifølge borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten), at man er begyndt to til tre gange om ugen at teste spildevandet for coronavirus.

Idéen bag spildevandsovervågning er, at man kan få information om smitte i en større befolkningsgruppe, uden at folk bliver testet, og potentielt også før de udvikler symptomer.

- Da det var rigtigt kørt ind, var det dét, der gjorde forskellen, siger han.

For en måned siden var Ole Bjørstorp ellers bekymret for, at kommunens børn først ville komme tilbage i skole efter sommerferien.

Dengang var der over 400 smittede per 100.000 indbyggere i kommunen over syv dage. Skolerne måtte holde lukket, og genåbningen af frisører og indkøbscentre blev udskudt.

I dag er kommunen gået fra en førsteplads til en 14.-plads over kommunernes smittetryk. Torsdag er Ishøjs incidenstal 157,5.

Ole Bjørstorp fortæller, at de ugentlige test af spildevandet har gjort det muligt at lave en mere målrettet smitteopsporing og testindsats.

Det gøres blandt andet ved at inddele by- og boligområder i zoner med valgfrit indbyggertal og dermed teste, om der er smitte iblandt dem.

Derfra kan prøverne vise, hvilke områder der er smitte, og således hvor man skal opfordre borgere til at lade sig teste.

- Her har vi et helt præcist område, vi kan se bonger ud som et stort smitteområde, og så er det dér, man sætter ind.

- Når vi er gået ud og har banket på døre, har det været mere generelt i hele kommunen. Det har også været godt. Ingen tvivl om det. Men det, prøverne viser, er, at man kan målrette indsatsen til de enkelte områder, siger han.

Ifølge Ole Bjørstorp har Ishøj Kommune besluttet at gøre spildevandsovervågningen til en fast del af kommunens indsats mod coronavirus indtil efter sommer.

Der er også forsøg i gang med test af spildevand på Bornholm og i Københavns Kommune.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Uddannelse: Færre vil passe og undervise børn

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce