Annonce
Digitalt

Test: Astro A20 er et bedre headset, end det ser ud til

Astro A20 er beregnet til den nye generation af konsoller og kommer i en Xbox Series X|S- og en PlayStation 5-variant. Her er Xbox-varianten testet, og den kommer med en dongle, som sikrer stabil trådløs forbindelse, og god komfort og lyd, trods et lidt kedeligt design. Pr-foto

Trods et ikke alt for heldigt design er Astro A20 et udmærket gaming-headset til både konsol og pc

Astro A20 er et trådløst gaming-headset til pc, mac og konsol. Eller faktisk er det to headsets, for der er ét, der fungerer til pc, mac og PlayStation, og ét, der fungerer til pc, mac og Xbox.

Jeg har testet dét, der virker til Xbox, og det er foregået på en Xbox Series X. Her kommer headsettet med en usb-dongle, som sluttes til Xbox’en, og vupti – så er der forbindelse. Der var på intet tidspunkt under min test problemer med udfald, og det var meget let at forbinde hver gang.

Annonce

Plastik-design

Astro A20 kommer i Xbox-varianten i et hvidt og grønt plastik-design, som nok ikke vil appellere til alle gamere. Det ligner noget, som børn nok vil synes ser sejt ud, mens ældre gamere nok i mindre grad vil falde for den hvid-grønne plastik-kombination. PlayStation-varianten ser noget smartere ud med blå, grå og sorte detaljer. Der er en klar overvægt af plastik overalt, men bøjlen er beklædt med blød gummi, og ørepuderne kommer i et mesh-materiale.

Det er tydeligt at se, at Astro A20 forsøger at matche Xbox-farverne, men kombinationen af hvid/lys grå, neon-grøn og sort er ikke den bedste, og headsettet er altså flottere til PlayStation 5. Alt det glemmer man dog, når headsettet er i brug, for det er behageligt at have på, og det lyder godt. Pr-foto


Alt det glemmer man dog, når Astro A20 tages i brug, for det sidder meget behageligt. Plastik har en tendens til at gøre headsets meget stive og ufleksible, men for Astro A20’s vedkommende er resultatet et meget let og behageligt headset. Det trykker hverken på hovedbund eller ører, og selv når jeg brugte det over flere timer, blev jeg ikke træt af at have det på.

Astro A20 har en batteritid på 15 timer, hvilket er rundt regnet det halve af mange andre headsets i prisklassen. Men hvordan lyder det så?

Annonce

Ingen surround-sound

Astro A20 lover ingen 7.1 surround-sound eller andre virtuelle tryllekunstner. Der er god gammeldags stereo, men det fungerer altså ret godt alligevel.

Astro A20 holder en meget stabil forbindelse uden forsinkelser, når det er i brug. Der er kun 15 timers batteritid, hvilket er til den lette side. Pr-foto


Headsettet har en rigtig god og detaljeret lyd out-of-the box. Det er som om, Astro A20 har særligt fokus på skydespil, da fodtrin er nemmere at høre, hvilket jeg var taknemmelig for i fx Call of Duty. Jeg har også testet headsettet i andre spil, primært i FIFA 21 og Assassins Creed: Valhalla. I FIFA 21 er der en god gengivelse af den bas-glade musik i menuerne, og kommentatorernes stemmer og publikum gengives klart og tydeligt, når spillerne når grønsværen. I Assassins Creed-serien har der alle dage været flittig brug af surround-sound, men jeg havde ingen problemer med at identificere, hvor lyde kom fra, når jeg panorererede med kameraet.

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Der kan optræde prislinks til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner Pricerunner. Når læserne klikker på disse links, modtager Jysk Fynske Medier en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke test vi bringer, eller hvordan vi bedømmer produkterne, vi tester.

Astro A20 koster ca. 900 kr. til PlayStation, men Xbox-varianten, jeg har testet her, har jeg kun kunnet finde til mellem 1300 og 1700 kr. Astro A20 er et udmærket headset til 899 kr., men i den anden prisklasse bliver konkurrencen for hård, da headsettet bl.a. kommer op mod Arctis 9X fra Steelseries, som er et bedre headset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Træt af kø til kviktest? Disse dage og tidspunkter er der størst chance for at komme hurtigt til

Annonce