Annonce
Digitalt

Test: Dansk opfindelse klarer tandbørstningen på bare 10 sekunder

Unobrush er en nøje gennemtænkt elektrisk tandbørste, der ikke ligner andre på markedet. Den er "idiot-sikker", så der ikke er nogen undskyldninger for ikke at børste tænder ordentligt, og basen både lader og desinficerer. Pr-foto
Unobrush er en innovativ dansk elektrisk tandbørste, der lader dig børste tænder på bare 10 sekunder

Den ligner ikke umiddelbart nogen anden elektrisk tandbørste – eller tandbørste i det hele taget – som jeg nogensinde har set. Der er dog ikke meget at være i tvivl om, når man får Unobrush i hånden. Den passer lige som kun på én måde på gebisset, og der er også kun én knap at trykke på.

Unobrush har små børster hele vejen rundt langs tandsættet, og når du bider fast om tandbørsten og trykker på knappen, kan den på bare 10 – intense – sekunder børste hele tandsættet. Inden da skal du tage noget tandpasta og fordele i hele munden, eller tygge på de medfølgende små tandpasta-pastiller.

20.000 børster

Unobrush er opfundet af de danske iværksættere Andreas Dierks og Daniel Kristoffersen, der vil minimere mulighederne for menneskelige fejl i tandbørstning. Unobrush er med andre ord idiotsikker. Og selv de mest travle og utålmodige mennesker kan vel finde 10 sekunder morgen og aften til at børste tænder?

Unobrush kommer med 19-20.000 nylonbørster på det grå mundstykke, man bider om. Mundstykket sættes på den medfølgende motor, der får børsterne til at oscillere 2000 gange i minuttet. Dertil kommer basen, som dels kan oplade motoren og opbevare og rense mundstykket. Mundstykket skal skylles efter brug, og når det er tørt, bliver det desinficeret af UV-lys i basen.

Tænderne føles renere end nogensinde under testen med Unobrush, men jeg tør alligevel ikke helt slippe min almindelige tandbørste, da ydersiden af de yderste kindtænder ikke bliver børstet. Pr-foto


- Jeg tror, det er de færreste, der tænker over, hvor uhygiejnisk deres tandbørster reelt er, men fordi branchen er gået i stå, har forbrugerne ikke andre muligheder end at stå for det selv. Hygiejne er en topprioritet for os, fordi man med simpel teknologi kan komme bakterierne til livs. Udover at børste dine tænder hurtigere og mere effektivt end en almindelig tandbørste, tager vi med UV-lys også hygiejnen til et nyt niveau, siger Andreas Dierks i en pressemeddelelse.

Der synes at være tænkt over det hele, men efter at have testet Unobrush i en måneds tid er jeg alligevel ikke helt parat til at opgive min almindelige tandbørste. Unobrush giver en utroligt effektiv og meget grundig børstning af tænderne, men den når ikke helt ud på ydersiden af mine kindtænder. Og de skal altså også børstes. Når jeg kombinerer min helt almindelige 10 kroners plastiktandbørste med Unobrush, synes jeg til gengæld aldrig, at jeg har haft så rene tænder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Banken siger nej: Uafklarede motorvejsplaner tvinger familien til at bo med træk og skimmelsvamp

Annonce