Annonce
Digitalt

Test: Er danske Miiego Boom de bedste hovedtelefoner til træning?

Boom by Miiego er trods det engelsk-klingende navn et sæt danske høretelefoner, der for nylig blevet kåret til de bedste træningshøretelefoner netop nu. Høretelefoner gør et godt indtryk med gennemtænkte løsninger og en fornuftig pris. Pr-foto
Annonce

På ISPO er Miiego Boom blev kåret til bedste hovedtelefoner til træning af en uafhængig jury med 43 dommere fra 12 forskellige lande. ISPO er verdens største professionelle industrisportsmesse, og når man her peger på et sæt hovedtelefoner fra Padborg, bliver vi nysgerrige.

Vi har derfor testet Boom, som er lavet af Miiego i Padborg - og måske er bedste hovedtelefoner til træning netop nu?

Annonce

Komplet pakke

Boom gør et godt førstehåndsindtryk i form af en lækker indpakning, der selvfølgelig også husker at nævne den fine hæder på ISPO.

Æsken indeholder ud over hovedtelefonerne, som vi vender tilbage til, en ledning til lyden, et mini-usb-kabel til strøm, en klud (?) og en hardcase. I sidstnævnte er et ekstra sæt puder til hovedtelefonerne.

Boom kommer nemlig med et sæt behageligt bløde puder i PU-læder som standard - og et ekstra sæt puder i mesh-materiale, der kan tages af og vaskes efter træning.

Der er ingen tvivl om, at puderne i læder er de lækreste og mest behagelige at have på - men skal du bruge dine hovedtelefoner til sveddryppende træning, er det praktisk på både den korte og lange bane at kunne veksle mellem to sæt puder, og rent faktisk vaske det mest belastede par løbende. Det er godt tænkt af Miiego og ditto løst.

Den hårde opbevaringstaske har plads til de sammenklappelige hovedtelefoner, de ekstra puder og de nødvendige kabler. Den fylder selvfølgelig derefter, men det er praktisk at kunne have alt med i én komplet pakke.

Annonce

Lyder godt - sidder godt

Boom-hovedtelefonerne vejer 287 gram, hovedbøjlen er justerbar og blød, og puderne tilter let, så de følger hovedformen. Resultatet er et sæt meget behagelige hovedtelefoner, du kan bruge i timer ad gangen, uden at de generer. Batteritiden er imponerende 24 timer via Bluetooth - løber du tør, kan du skifte til kablet lyd.

Vaskbare puder og komfort forslår som en skrædder i helvede, hvis lyden skærer i ørerne. Det er heldigvis ikke tilfældet.

Boom har en åben og klar lyd med en behagelig, om end lidt let, bas. Der findes hovedtelefoner med bedre lyd, både på bas, detaljeregrad og især mellemtoner, men de koster også derefter. Boom koster 1299 kroner, og det må siges at være en fair pris.

Miiego Boom er gode til træning, da de tåler sved og let regn, og de har de aftagelige og vaskbare mesh-puder. De lyder godt, sidder godt og har en god batteritid på hele 24 timer.

Det er første produkt fra Miiego, jeg tester, og det giver mod på mere. Som dansker er det fedt at konstatere, at Jabra ikke er ene om at levere rigtig god trådløs lyd til træning. For mange vil Boom kunne dække behovet for musik på farten, til træning og måske en podcast i ny og næ, men er man primært ude efter vellydende musik på farten og ikke under træning, er Master & Dynamic, Sony og B&O stadig nogle af de bedste, vi har prøvet. De koster dog derefter.

Pris og tilgængelighed: Boom by Miiego kan købes online hos udvalgte forhandlere for 1299 kroner.

Høretelefonerne kommer både med puder i PU-læder og i mesh-materiale. Førstnævnte er behagelige at have på på farten, mens sidstnævnte er aftagelige, kan vaskes og er velegnede til træning. Pr-foto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce