Annonce
Digitalt

Test: Nintendo Switch Lite perfektionerer håndholdt gaming

Nintendo Switch Lite er en lækker lille konsol, der ligger godt i hænderne, har en flot skærm og byder på et støt voksende Nintendo Switch spil-bibliotek på farten. Pr-foto
Switch Lite er en fremragende håndholdt konsol, men den er prismæssigt så tæt på originalen, at det er svært at finde argumenterne for ikke at købe storebroren.

Nintendo Switch er en af de bedste Nintendo-konsoller, der er lavet, og det siger ikke så lidt. Den lille nuttede konsol fungerer som en klassisk hjemmekonsol, men kan tages ud af docken og bruges håndholdt på farten. Nu er Nintendo Switch Lite på gaden – helt uden Switch, for denne konsol kan ikke ”switche” mellem dock og håndholdt: Den er udelukkende lavet til håndholdt brug, og det kan man heldigvis godt mærke.

Annonce
Konsollen kommer i tre farver: gul, turkis og grå. De er alle lavet i mat plastik, der føles godt i hænderne, og så har Switch Lite den D-pad, som mange savner på den originale Nintendo Switch. Pr-foto

Lille, let og lækker

Nintendo Switch Lite er ”light”. Den vejer 275 g, mens originalen vejer 297, og måler 9,1x20,8x1,4 cm, mens originalen måler 10,2x23,9x1,4 cm (tykkelsen er den samme).

Skærmen er selvfølgelig også det mindre – 5,5” sammenlignet med 6,2” – men det er ikke nogen mærkbar forringelse. Selv i teksttunge spil, som i Fire Emblem: Three Houses, er det let at få al information med. Lysstyrken har fået et nøk op, og opløsningen er stadig 1280x720 pixels. Det betyder, at Mario Kart og de mange andre titler fra det allerede imponerende Switch-bibliotek også tager sig rigtig godt ud på Lite.

Som prikken over i’et har Swith Lite syv timers batteritid, sammenlignet med de 2,5-6,5 timer, originalen havde. Den nyligt lancerede opdaterede version af Nintendo Switch vrider dog 4,5-9 timer ud af batteriet.

Bedre til børn

At Lite er mindre, betyder også, at den egner sig bedre til børnehænder end storebroren gør. Det kan være en udfordring, hvis man er voksen og har store hænder – personligt passer den fint til mine medium-størrelse hænder.

Switch Lite har ingen aftagelige Joy-Cons, og det gør, at den føles mere robust – hvilket igen appellerer til lidt mere hårdhændet brug af børn. Konsollen har endelig fået et dedikeret D-pad i venstre side, og dét har været savnet.

Overfladen er i mat plastik, som igen virker bedre til håndholdt spil end originalen, og den ligger bare rigtig godt i hænderne.

Skærmen er selvsagt mindre på Switch Lite end på den originale Switch, men det har ikke været noget problem i testen her. Selv teksttunge spil fungerer fint på 1280x720-displayet, og lysstyrken har tilmed fået et nøk op. Pr-foto

Hvad skal man vælge?

Nintendo Switch Lite gør utroligt meget rigtigt i forhold til håndholdt spil, men den har selvsagt sine begrænsninger i forhold til originalen. Det er muligt at slutte Joy-Cons eller en Pro Controller til Lite, men den har ingen støttefod, så det giver lidt udfordringer, hvis to venner pludselig vil spille Mario Kart. Den kan heller ikke dockes, og selvom jeg ofte spiller Switch håndholdt, er der en del spil, som bare er bedre på tv’et – særligt hvis man er flere.

Når man holder disse begrænsninger op imod prisen på 1.999 kr. og en almindelig Switch kun koster ca. 400 kr. mere, så vil jeg personligt vælge den originale Nintendo Switch. Den kan stå selv, har de aftagelige Joy-Cons, så to kan spille sammen, og kan dockes og bruges på tv’et. Der er absolut intet galt med Switch Lite – storebroren er bare endnu bedre. Hvis man kun spiller håndholdt, så bliver det til gengæld ikke meget bedre end Nintendo Switch Lite.

Pris og tilgængelighed: Nintendo Switch Lite kan købes online og i butikker nu. Vejledende pris: 1.999 kr.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce