Annonce
Digitalt

Test: Ny Roomba i7+ tømmer sig selv for skidt

Roomba i7+ er lidt af en sensation på markedet for robotstøvsugere, for nu er det endelig muligt at slippe for at skulle tømme støvsugeren løbende. Takket være den smarte ladestation, der tømmer støvsugeren efter hver støvsugning, er det kun cirka en gang om måneden, at man skal forholde sig til den lille robot. Pr-foto

Robotstøvsugeren er kommet for at blive, og selv de mindre gode af slagsen gør hverdagen nemmere. Når det kikser for robotstøvsugeren hjemme hos mig, skyldes det som regel en af to fejl: 1. Der er ikke ryddet nok op eller 2. Støvsugeren er fuld.

Sidstnævnte forsøger iRobot nu at løse med Roomba i7+, der selv tømmes for skidt og snavs efter hver støvsugning.

Annonce
Roomba i7+ støvsuger mindst lige så godt som foregående topmodel, 980, og det vil sige markedsførende. Den og appen har fået små, men mærkbare forbedringer, der gør hverdagen endnu lettere. Pr-foto

Støvsugeren støvsuges

Vi har tidligere testet Roomba 980, som er en af de bedste robotstøvsugere på markedet, og Roomba i7+ bygger videre på den forhenværende topmodels kvaliteter: god sugeevne, overlegen navigation og en velfungerende app. Den største nyhed for Roomba i7+ er den store ladestation, der følger med. Den rummer en skjult støvsugerpose, og når Roomba i7+ er færdig med dagens dont, kører den op ad rampen til ladestationen, og så bliver robotstøvsugeren støvsuget for skidt og snavs af ladestationen, der gemmer hele herligheden i den skjulte støvsugerpose. Smart!

Ladestationen kan rumme 30 støvsugninger, så det er med andre ord kun en gang om måneden, at man skal forholde sig til vedligehold af sin robotstøvsuger – og dét er altså en forbedring i forhold til de andre robotstøvsugere på markedet.

Lækker app

I det daglige støvsuger Roomba i7+ effektivt og grundigt. Den stopper, hvis der er en trappe eller afsats, den kan kravle over dørtrin på op til 2 cm, og den kommer godt ind i hjørnerne.

Den tilhørende app har fået nogle få, men mærkbare forbedringer. Du kan fortsat programmere din robotstøvsuger, eller sætte den i gang, når du er ude af huset, og få beskeder, når den har brug for hjælp.

Den tegner som 980’eren et kort over din bolig, så du kan se, hvor den har været og hvornår. Nu er det imidlertid også muligt at indtegne og navngive rum eller afdelinger i din bolig via appen, og planlægge, hvilke områder der skal rengøres hvornår. Det er en intuitiv og fin feature, der gør, at du fx kan frede børneværelset på de faste ture, hvis der er en høj Lego-frekvens på gulvet - eller sætte den til at tage en ekstra tur kun i køkkenet.

Ladestationen er diskret designet, men man kommer ikke udenom, at den fylder mere end de fleste ladestationer. Støvsugerposen er skjult indeni. Der følger to poser med støvsugeren, og nye koster ca. 60 kr. stykket. Pr-foto

God men for en pris

Alt i alt er Roomba i7+ en af de bedre robotstøvsugere på markedet - men det skulle da også bare mangle, når den står til en vejledende pris på hele 10.000 kr. (!)

Prisen vil nok skræmme en del, og dertil kommer støvsugerposer, der koster 180 kr. for tre stk. Til sammenligning er de tidligere topmodeller fra Roomba helt nede på omkring 3000 kr., og der er støvsugere på markedet - som fx Neato D7, der støvsuger mindst lige så godt for færre penge.

Er det afgørende at slippe for at tømme støvsugeren flere gange ugentligt, og er prisen ikke en faktor, så er Roomba i7+ værd at se nærmere på.

Pris og tilgængelighed: Roomba i7+ kan købes i butikker og online for ca. 9.999 kr.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce