Annonce
Digitalt

Test: Sony PS-LX310BT er et oplagt sted at begynde vinyl-rejsen

Pladespilleren med det mundrette navn LX310BT er flot at se på. Den er overraskende let, men fylder som en almindelig pladsepiller. Det er muligt at slutte den til en forstærker, direkte til et sæt aktive højtalere eller forbinde via bluetooth. Pr-foto
Sony blander nyt og gammelt med en bluetooth-pladespiller, og det giver bedre mening, end man lige skulle tro

Hvad der først blev afskrevet som en dille, er kommet for at blive. De gamle, støvede plader er kommet frem i lyset igen, og selv unge artister som Taylor Swift og Post Malone udgiver deres nye album på vinyl. Pladesalget buldrer derudaf, og Sony, der på ingen måde er begyndere på dét marked, har nu lanceret en pladespiller med bluetooth, LX310BT.

Bluetooth er trådløst og digitalt, pladespilleren er analog og som udgangspunkt ikke trådløs – så hvordan hænger nu det sammen? Og giver det overhovedet mening?

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Bedste fra to verdener

Jeg har selv en pladespiller fra ’77 fra Sony stående i forvejen og blev simpelthen nødt til at se, hvad barnebarnet med det mundrette navn LX310BT kunne.

Det første indtryk er, at LX310BT ikke kan løbe fra sit ophav. Den ligner sin 42 år ældre bedstefar, selvom den er blevet skarpere, mindre og har nye funktioner. Den er rem-drevet, hvor bedstefar kører direkte, der er ikke behov for nogen forforstærker, og så er der en knap til bluetooth – noget som slet ikke fandtes, da bedstefar forlod samlebåndet for 42 år siden.

Det tog mig mindre end et minut at pakke LX310BT ud og få lyd i mine bluetooth-høretelefoner. Et tryk på forbind-knappen, tænd høretelefonerne, og så var der "Break down your walls" med Nelson Can på vinyl i øregangene. Lækkert.

LX310BT er det bedste fra to verdener; signatur-lyden fra vinyl-pladerne kombineret med bekvemmeligheden af bluetooth-forbindelse.

En god begyndelse

Er du audiofil eller bare en smule seriøs omkring din vinyl-samling, kan Sony-LX310BT ikke konkurrere med en dedikeret pladespiller - men den er til gengæld et rigtig fint sted at begynde, hvis man enten vil undersøge, om man er parat til at hoppe med på vinyl-bølgen eller har en masse gamle plader stående og så let som muligt kunne lytte til dem. Til prisen er det svært at finde noget, der kan matche.

Personligt kan den ikke erstatte den 42 år ældre modpart, som alene i pickup er dyrere end barnebarnet – men i skrivende stund er LX310BT set til 6-700 kr. mindre end vejledende pris, og så er det lige før, den kan købes som supplement, bare for at kunne høre pladerne via bluetooth.

Pris og tilgængelighed: Sony-LX310BT har en vejledende pris på 1.999, er set til 1.350.

LX310BT er remdrevet, og det tager få minutter at slutte den til og begynde at lytte. Den kommer med monteret pickup og alt, hvad der ellers skal til for at komme i gang. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce