Annonce
Udland

Thailand kritiseres for at tilsidesætte menneskerettigheder

Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Selv om premierminister Prayut formelt har afsluttet militærstyret, har militæret stadig stor magt, siger HRW.

Den nye regering i Thailand med premierminister Prayut Chan-o-cha i spidsen respekterer ikke menneskerettighederne.

Det konkluderer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) onsdag.

Den tidligere leder af militærjuntaen Prayut Chan-o-cha tog magten ved et kup i 2014 og blev valgt fem år senere.

- Prayuts anden embedsperiode begynder med den samme omfattende tilsidesættelse af menneskerettigheder som karakteriserede hans første embedsperiode, siger direktør for HRW i Asien Brad Adams.

- Hans politikerklæring adresserer ingen af de alvorlige problemer, der har fundet sted under det undertrykkende militære styre siden kuppet i 2014, tilføjer han.

Det sker med henvisning til en 40 sider lang erklæring, der blev indgivet til parlamentet i sidste uge, og som premierministeren vil præsentere senere i denne uge.

Under Prayut Chan-o-chas første embedsperiode forbød hans militære regime alle politiske aktiviteter. Mange civile blev taget i militærets varetægt og stillet for militære domstole for at have trodset forbuddet.

Selv om Prayut erklærede afslutningen på militærstyret i midten af juli, da hans nye kabinet blev svoret ind, og dermed overgangen til noget, der ligner demokrati, så har militæret fortsat stor magt.

Ifølge HRW tvinger militæret enhver, der kritiserer regeringen eller monarkiet, til at "love at stoppe deres kritik", før de bliver løsladt.

Thailands parlament valgte 5. juni lederen af militærstyret, Prayut Chan-o-cha, som premierminister efter et parlamentsvalg 24. marts.

Prayut fik som ventet et klart flertal fra langt over halvdelen af de 750 medlemmer af de to kamre i parlamentet.

Valget i marts var første gang, at thailænderne fik lov at vælge deres egne repræsentanter efter fem år med militærstyre.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce