Annonce
Udland

Thailand løslader fodboldspiller på flugt fra Bahrain

Fodboldspilleren Hakeem al-Araibi landede tirsdag morgen i Melbourne efter at have været fængslet i Thailand siden slutningen af november som følge af en anholdelsesordre fra Bahrain.

Fodboldspilleren Hakeem al-Araibi er tilbage i Australien efter fængselsophold og trussel om udlevering.

Den bahrainske fodboldspiller Hakeem al-Araibi er tilbage i Australien efter at have været fængslet i Thailand i to en halv måned.

Hakeem al-Araibi flygtede fra Bahrain i 2014, efter at han ifølge eget udsagn var blevet udsat for tortur, og fik flygtningestatus i Australien.

Ifølge myndighederne i Bahrain har al-Araibi begået forbrydelser under protester i løbet af Det Arabiske Forår i 2011. Blandt andet skulle han have deltaget i prodemokratiske demonstrationer. Anklager, han nægter.

- Australien er mit land. Jeg har endnu ikke statsborgerskab, men jeg elsker Australien, siger Hakeem al-Araibi efter sin ankomst til lufthavnen i Melbourne tirsdag morgen lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hakeem al-Araibi blev anholdt i den thailandske hovedstad, Bangkok, i slutningen november på vej på bryllupsrejse med sin hustru. Det skete, fordi myndighederne i Bahrain havde udstedt en udleveringsbegæring på ham igennem det internationale politisamarbejde, Interpol.

Hans anholdelse har vakt stor opsigt blandt både menneskerettighedsorganisationer og Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, og den australske regering har lagt stort pres på Thailand for at få ham frigivet.

Tidligere anfører på det australske fodboldhold Craig Foster har stået i spidsen for kampagnen for al-Araibis løsladelse.

Han var også blandt de hundredvis af støtter, der tog imod den unge bahrainer i lufthavnen i Melbourne.

- Her har vi så manden. Han er nok den meste berømte unge mand i Australien i øjeblikket, siger Foster.

- Sådan noget her er ikke muligt uden hjælp fra et fantastisk hold. Vi har modtaget støtte fra folk fra hele verden, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Også premierminister Scott Morrison, som to gange skrev til sin thailandske kollega i et forsøg på at sikre al-Araibis løsladelse, takker både australiere og de thailandske myndigheder.

- Vi er taknemmelige for den thailandske regering og takker den for dens hjælp med at få Hakeem tilbage til Australien, siger han ifølge AP.

Hakeem al-Araibi har spillet på landsholdet i Bahrain og spiller i dag semiprofessionelt fodbold i Australien.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce