Annonce
Kolding

Thaimassør er træt af liderlige mænd: Her får du ingen boom-boom-massage

Montha's Thai- & Spamassage får flere gange om ugen opkald og henvendelser om seksuelle ydelser. Nu har ejer Montha Janyoojing fået nok. Hun savner respekt for, at hun kun tilbyder thaimassage og ingen sex eller "happy endings".

Kolding: Ingen sex. Ingen "happy endings". Ingen "boom-boom-massage".

Montha's Thai- & Spamassage tilbyder thailandsk helkropsmassage og body scrub, men ingen seksuelle ydelser. Men det har nogle mænd rigtig svært ved at forstå, fortæller den 41-årige ejer Montha Janyoojing.

- Jeg er irriteret, når en kunde ringer og spørger efter sex, happy ending eller boom-boom-massage. Jeg er meget, meget træt af det, siger hun.

Hos nogle thaimassører, særligt i Thailand, tilbydes seksuelle ydelser i forbindelse med massagen. Det kan være en happy ending, hvor kunden onaneres til udløsning, eller såkaldt boom-boom-massage, der inkluderer sex. Men ikke hos Montha. Siden hun for et halvt år siden åbnede sin klinik i Søndergade, har hun gjort, hvad hun kan, for at undgå misforståelser.

På fordøren står der med store typer "ingen former for intim massage". På hjemmesiden og Facebook-side står samme klare besked.

Annonce

Jeg er irriteret, når en kunde ringer og spørger efter sex, happy ending eller boom-boom-massage. Jeg er meget, meget træt af det, siger hun.

Montha Janyoojing, thaimassør
Montha Olander Janyoojing mener, thaimassører, der tilbyder seksuelle ydelser, har ødelagt det for de massører, der kun tager sig af muskelspændinger. Foto: Jacob Schultz

Fra første dag

Alligevel får Montha Janyoojing flere gange om ugen opkald og henvendelser om sex.

- Den første dag, vi havde åbent, var der en, der spurgte, om vi kunne lave happy ending. Hver uge er der en, der ringer eller skriver. Nogle dage får vi flere opkald eller beskeder, fortæller hun.

- Jeg spørger "har du ikke set, hvad der står på hjemmesiden?". Men de siger, at det skriver de alle steder. De tror ikke, det passer, siger Montha Janyoojing, der savner respekt for sit fag.

- Det er latterligt. Jeg vil bare gerne hjælp folk af med deres muskelspændinger. Jeg gør det for deres skyld.

Hun har oplevet at få henvendelser om sex fra alle typer af mænd.

- Det kan være pæne, almindelige mænd. Fra ung til gammel. Politifolk og kontorassistenter.

Den eneste gode afslutning, hun tilbyder, er en kop te eller kaffe og et hvil i sofaen efter massagen.

Montha Olander Janyoojing er træt af, at mandlige kunder, som tror, de kan få happy ending i Søndergade. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce