Annonce
Udland

The Cranberries-forsanger døde i drukulykke i badekar

Dolores O'Riordan ville torsdag kunne have fejret sin 47-års fødselsdag. Hun døde 15. januar af en sandsynlig ulykke på sit hotelværelse i London.

Der er ingen grund til at tro andet, end at forsangeren i The Cranberries døde i en ulykke, viser obduktion.

I januar blev forsangeren i bandet The Cranberries, Dolores O'Riordan, fundet død på et hotelbadeværelse i London.

Ifølge en obduktionsrapport, som er fremlagt torsdag, tyder alt på, at der er tale om en ulykke med store mængder alkohol.

Retsmediciner Shirley Radcliffe fortæller, at sangerinden druknede - bedøvet af en promille flere gange højere end den tilladte for at køre bil.

Da der ikke var noget selvmordsbrev eller tegn på selvskade, anser politiet det for alt overvejende sandsynligt, at der er tale om en ulykke.

I alt blev der fundet fem små flasker med forskellige former for alkohol samt en flaske champagne i badeværelset.

Obduktionen blev fremlagt sammen med vidneudsagn fra de betjente, der fandt sangerinden, torsdag ved en domstol i London.

Dolores O'Riordan blev fundet død 15. januar, 46 år gammel.

The Cranberries havde flere internationale hits i slutningen af 80'erne og i 90'erne.

Bandet fra den irske by Limerick er blandt andet kendt for nummeret "Zombie".

Forsangerens død kom efter flere år med historier om en hård baggrund. Forud for sin død havde O'Riordan lidt under psykiske problemer i flere år. Det fik i 2017 bandet til at forkorte en turné.

Dolores O'Riordan fortalte også til journalister, at hun som barn var blevet misbrugt seksuelt, samt at hun havde kæmpet med en depression.

I januar var hun dog i London for at indspille en ny plade, og der var også planlagt en ny turné. Hun havde kort før jul optrådt til en julefest på musikmagasinet Billboards.

Hun blev efter sin død hyldet af den irske premierminister, Leo Varadkar.

- For enhver, der voksede op i Irland i 1990'erne, var Dolores O'Riordan en stemme for en generation, sagde han dengang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce