Annonce
Udland

The Cranberries-forsanger døde i drukulykke i badekar

Dolores O'Riordan ville torsdag kunne have fejret sin 47-års fødselsdag. Hun døde 15. januar af en sandsynlig ulykke på sit hotelværelse i London.

Der er ingen grund til at tro andet, end at forsangeren i The Cranberries døde i en ulykke, viser obduktion.

I januar blev forsangeren i bandet The Cranberries, Dolores O'Riordan, fundet død på et hotelbadeværelse i London.

Ifølge en obduktionsrapport, som er fremlagt torsdag, tyder alt på, at der er tale om en ulykke med store mængder alkohol.

Retsmediciner Shirley Radcliffe fortæller, at sangerinden druknede - bedøvet af en promille flere gange højere end den tilladte for at køre bil.

Da der ikke var noget selvmordsbrev eller tegn på selvskade, anser politiet det for alt overvejende sandsynligt, at der er tale om en ulykke.

I alt blev der fundet fem små flasker med forskellige former for alkohol samt en flaske champagne i badeværelset.

Obduktionen blev fremlagt sammen med vidneudsagn fra de betjente, der fandt sangerinden, torsdag ved en domstol i London.

Dolores O'Riordan blev fundet død 15. januar, 46 år gammel.

The Cranberries havde flere internationale hits i slutningen af 80'erne og i 90'erne.

Bandet fra den irske by Limerick er blandt andet kendt for nummeret "Zombie".

Forsangerens død kom efter flere år med historier om en hård baggrund. Forud for sin død havde O'Riordan lidt under psykiske problemer i flere år. Det fik i 2017 bandet til at forkorte en turné.

Dolores O'Riordan fortalte også til journalister, at hun som barn var blevet misbrugt seksuelt, samt at hun havde kæmpet med en depression.

I januar var hun dog i London for at indspille en ny plade, og der var også planlagt en ny turné. Hun havde kort før jul optrådt til en julefest på musikmagasinet Billboards.

Hun blev efter sin død hyldet af den irske premierminister, Leo Varadkar.

- For enhver, der voksede op i Irland i 1990'erne, var Dolores O'Riordan en stemme for en generation, sagde han dengang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce