Annonce
Indland

Then have man hørt that with: Der forskes faktisk i The Julekalenders nisse-engelsk

De Nattergale opfandt end blanding af jysk og engelsk til de tre nisser Günther, Hansi og Fritz. Baggrundshistorien er, at nisserne for længe siden blev fordrevet fra Jylland til Canada, og at de derfor nu taler et blandingssprog. Foto: Saks Film
Oprindelig ville de Nattergale som en anden Tolkien have skabt et helt nyt sprog fra bunden til nisserne i The Julekalender. Det blev for vanskelig en opgave, men nødløsningen med at blande jysk og engelsk var alligevel nok til at fascinere sprogforskere.
Annonce

AARHUS: Kan man forske i 'nissisk'? Et sprog som kun eksisterer i en julekalender?

Hvis man kan, så er Peter Bakker nok et af de mennesker, der har mest at sige om sagen.

Han er lektor på Aarhus Universitet med speciale i sprogkontakt (når forskellige sprog påvirker hinanden), og han husker tydeligt første gang, han så The Julekalender.

- Det var i 2001, og jeg husker, hvordan folk på gangene pludselig begyndte at gå og snakke den her mærkelige blanding af dansk og engelsk, forklarer Peter Bakker.

Annonce

Kun i Skandinavien

Det danskklingende navn til trods er han oprindelig fra Holland - eller Nederlandene som ifølge Peter Bakker er den korrekte betegnelse.

Han flyttede til den lille østjyske landsby Skjoldelev i 1997 og har lige siden boet i Danmark,  hvor han er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Peter Bakker er sprogforsker med speciale i sprogkontakt. Det er teorien om, hvad der sker, når forskellige sprog blander sig med hinanden. Derfor er nissescenerne i The Julekalender særligt interessante for ham. Foto: Ib Sørensen

I 2001 havde han allerede fået så meget dansk sprogforståelse, at han godt kunne følge med i The Julekalender, da den blev genudsendt for tredje gang i TV, og han var også i stand til at skelne Oluf og Gertruds drævende vestjysk fra den speedsnakkende københavner-nåsåer Benny.

- Jeg syntes, julekalenderen var sjov, men som lingvist (sprogforsker, red.) var jeg særligt fascineret af nissernes sprog, og jeg købte også dvd'en efterfølgende, så jeg kunne gense det, fortæller Peter Bakker, der i øvrigt slet ikke kendte til konceptet med julekalendere i TV, før han kom til Danmark.

- Det må være en skandinavisk tradition. Vi har det i hvert fald ikke i Nederlandene.

Annonce

Tæt på - og dog

I virkelighedens verden er det ifølge Peter Bakker ikke unormalt, at tosprogede blander begge sprog sammen, når de taler.

Det kaldes i fagsprog for codeswithcing (kode-veksling), og er blandt andet blevet observeret hos danskere, der er udvandret til USA.

That's a good vending

Diverse vendinger:

Fritz: That is good for a nisseknejt.

Fritz: Hansi, you look in the køkken, and I look in the stow.

Hansi: Ååhh, look. It's the kartoffelwoman

Günther: My knife is bløwn sløw.

Fritz: Günther is gawn gak, and the book is wæk.

Hansi: I have slawn Günther bevidstløs with the kæwl.

Günther: I'm snitting my hands in laser.

Hansi: This is a rotten afsnit to be with in.

Nisserne, da de kigger gennem vinduet og ser Benny sidde med Den Store Bog:

Hansi: Hold kæft, where is he da egentlig ugly!

Günther: Yes, let's straks go in and give him some bank!

Fritz: Slap off, Günther!

Günther: But when he slaw me nier, then could we well og go in and give him some bank?

Fritz: No slap off, Günther! We shall just have the book tobake. Nisser don't use vold.

Hansi: It's a julekalender, think you lige a little about.

Benny, da han endelig skaffer sig adgang til nissehulen i episode 23:

Benny: Oprindelig my name was Brian, ik'? But I thought it was a little bob-bob-bob. So now it's Benny, ik´? Jensen. My business-name, ik'?

Benny: Shut up you amatørnisser and get me a beer!

Benny: Who shall I shoot first? I think, I'll start with you (peger geværet mod Fritz) - KLIK - Hahaha, den var ik' engang ladt, mand. Amatørnisser! Pis mig i øret!

I 2007 valgte en af Peter Bakkers sprogstuderende, Margaret J. Blake, at skrive en større afhandling om nissernes sprog.

Hun var selv flersproget, og det endte i en svulstig rapport på 130 sider, der efterfølgende fik topkarakter af Peter Bakker.

- Jeg kan ikke huske, om jeg gav 11 eller 13, men det var en meget grundig og seriøs opgave. Selvfølgelig vidste vi begge, at sproget var fiktivt, men hun gik til det som om, at det var et rigtigt sprog og undersøgte, hvordan man så ville klassificere det, forklarer Peter Bakker.

Konklusionen blev, at det sprog, der tales i The Julekalender, ikke lader til at følge nogle af de strukturer, man normalt ser hos tosprogede, der 'codeswitcher', og det er også Peter Bakkers vurdering.

- Hvis jeg skal gætte, så tror jeg ikke, at De Nattergale havde systematik og regler for, hvordan nisserne skulle tale. Jeg tror, det har været lidt tilfældigt.

Annonce

Ville skabe nyt sprog

Det er korrekt, bekræfter Carsten Knudsen, der spiller Günther i The Julekalender

- Der var ingen regler for det, men vi gjorde det på forskellige måder. Jeg ville stadig i dag kunne sige, at dén sætning har Uffe lavet. Han havde en tilbøjelighed til at lave nogle danske ord om til engelsk, mens mig og Viggo mere slog over i vestjysk, som er vores modersmål. (de to er fra Varde-egnen, mens Uffe Rørbæk er sønderjyde, red.)

Carsten Knudsen forvandles til nissen Günther tilbage under optagelserne i efteråret 1991. Foto: Saks Film

Faktisk var nissernes dansk/engelsk en nødløsning. Oprindelig var tanken, at der skulle opfindes et helt nyt sprog til nisserne. Den idé blev dog alt for omfattende og måtte skrottes.

- Vi indså, at det var alt for stor en opgave for os at forsøge at lave et helt sprog fra bunden. Men der findes faktisk eksempler på det. I Star Trek har de 'klingon', som er et rigtig sprog, man kan tale, men som ikke findes i virkeligheden. Men det har de jo også haft rigtige lingvister til at konstruere, fortæller Carsten Knudsen.


Der er ingen tvivl om, at af alt det, jeg har været med til at lave, så har The Julekalender været den største succes rent publikumsmæssigt. Men personligt har jeg det sådan, at det er det bjerg, jeg senest har besteget, der føles som den største succes.

Carsten Knudsen, De Nattergale


I stedet kom De Nattergale på at lade nisserne tale en blanding af jysk og engelsk og gav samtidig karaktererne en baggrundshistorie, der understøttede det.

- Nisserne blev jo fordrevet fra Jylland til Canada for mange år siden af de onde nåsåere. Det bliver aldrig forklaret direkte, at de nu bor i Canada, men der er sådan et kort i julekalenderen, hvor der bliver tegnet en streg på, så man kan se, hvor de rejser fra og til, forklarer Carsten Knudsen.

Annonce

Den engelske forbindelse

For Peter Bakker giver det god mening at blande netop vestjysk og engelsk. Den danske bondedialekt og det engelske modersmål har nemlig rigtig meget til fælles.

- Der er eksempelvis den der wh-lyd i begge sprog (water/wand, what do you want/wa' we' du?), og den er faktisk ret sjælden i Nordeuropa, fortæller Peter Bakker.

Sammenfaldet mellem de to sprog har rødder helt tilbage i 800-tallet, hvor cirka en tredjedel af det nuværende England kom under dansk kontrol. Danelagen hed det, og den danske enklave bestod i små 200 år, indtil normannerne invaderede England i 1066 og smed vikingerne på porten.

Trods den lange adskillelse siden da, så er der tegn på, at den vestjyske dialekt og det engelske sprog har kørt et parallelt forløb, mener Peter Bakker.

- Det er nærliggende at forestille sig, hvordan vestjyske og engelske søfolk har besøgt hinandens havne eller haft kontakt på havet gennem århundrederne. På den måde kan der opstå sprogkontakt over store afstande, forklarer Peter Bakker.

Også Carsten Knudsen er helt bevidst om det særlige slægtsskab mellem engelsk og vestjysk.

- På jysk siger vi jo eksempelvis "mæ det wons" (med det samme). Og i England siger de 'at once'. Det betyder det samme og lyder næsten ens. Og der er også ligheder i det grammatiske. På rigsdansk hedder det 'et hus, huset', men på jysk siger vi æ' hus, ligesom englænderne siger 'the house'. Der er utrolig mange sammenfald, forklarer Carsten Knudsen, der i øvrigt ikke selv er helt færdig med The Julekalender.

Annonce

Den største succes

Han er netop blevet færdig med at indspille og udgive noder til 17 guitararrangementer, hvoraf de seks er nissenumre fra The Julekalender. Også sangene blev som bekendt sunget på dansk/engelsk. Resten er numrene er nye kompositioner fra hans egen hånd.

Det er et projekt, der har presset hans færdigheder som guitarist til det yderste, fortæller han:

- Det er ikke for begyndere. Målet var at give andre mulighed for at spille numrene. Jeg blev nødt til at bevise, at de kan spilles, og overvejede at få en anden til det, men tog mig sammen og gjorde det selv.

- Der er ingen tvivl om, at af alt det, jeg har været med til at lave, så har The Julekalender været den største succes rent publikumsmæssigt. Men personligt har jeg det sådan, at det er det bjerg, jeg senest har besteget, der føles som den største succes. Så lige nu er det de 17 guitararrangementer, der giver mig den følelse, fortæller Carsten Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Bobler holder isen i ave

Annonce