Annonce
Tønder

Theo har spillet i tre måneder: Nu er han med til VM

Faustball er stadig ikke en særlig udbredt sport i Danmark. Derfor er det også begrænset, hvor meget erfaring de danske U-18 herrer har. Theo Muus Meyer havde kun spillet Faustball i tre måneder, da han blev udtaget til VM for Danmark. Foto: IFA
Det tyske mindretal i grænselandet repræsenterer i øjeblikket de rød-hvide farver og synger den danske nationalsang. Det danske kvindelandshold og U18-herrelandshold i Faustball er nemlig taget til VM i Østrig.

Grænselandet: - Det ligner volleyball en del - bare på græs.

Sådan beskriver 18-årige Theo Muus Meyer fra Rens i Aabenraa Kommune sportsgrenen "Faustball" . Efter at have spillet Faustball i blot tre måneder, er han nu en del af det danske U18-herrehold, som er udtaget til VM, der afholdes i Grieskirchen i Østrig i disse dage.

- Det er virkelig fedt at være udtaget til VM - det havde jeg ikke regnet med for tre måneder siden, da jeg startede. Min træner mente, at jeg havde en god og rolig arm, og det er vigtigt, når man står i forsvar. På denne måde kan man bedre spille bolden videre til ens angriber, siger Theo Muus Meyer, der lige har afsluttet 1.G på Det Blå Gymnasium i Tønder.

Annonce


Det er fantastisk, at jeg kan være med til at udbrede sporten i Danmark. Det er også virkelig fedt at kunne repræsentere det tyske mindretal. Det betyder en del - især fordi mine forældre og bedsteforældre er fra det tyske mindretal, og det giver mig lidt ekstra.

Theo Muus Meyer, deltager på det danske landshold i Faustball


Da Theo Muus Meyer startede til sporten, kendte han ikke så meget til Faustball. Sportsgrenen med de tyske rødder er dog heller ikke særlig kendt i Danmark, da den primært spilles i grænselandet. Derfor er der heller ikke noget dansk ord for sporten. Det tætteste man kommer er "nævebold".

Spillet minder meget om volleyball, men man spiller på en stor græsbane, og så må bolden ramme jorden én gang ved hver aflevering.

- Det fede ved sporten er selve spillet. Jeg har været vant til at spille fodbold, men nu kan man bruge armene. Og når man spiller en bold rigtig godt, og ens hold får et point, er det bare en fed følelse, siger Theo Muus Meyer.

Repræsentere mindretallet

På kvindelandsholdet er 32-årige Daniela Silberg fra Højer udtaget. Hun er oprindeligt fra Hennstedt i Tyskland, og derfor er hun taget til VM med en masse Faustball-erfaring i bagagen. Hun startede med at spille som seks-årig, og indtil hun var 16 år, blev hun udtaget til de tyske mesterskaber tre gange, hvor regionerne spiller mod hinanden.

- Så det var ikke fordi, at jeg var dårlig. Men i Tyskland er det virkeligt svært at komme på landsholdet. Det at komme på det danske landshold er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse, siger Daniela Silberg.

Faustball

I Faustball spiller man på en 20 gange 50 meter stor græsbane med en bold, der ligner en volleyball. Dog er bolden lavet at et andet materiale, og bolden har et tryk på 0,65 bar.

Man spiller fem mod fem, og bolden må røre jorden en enkelt gang efter hver berøring. Dog må et hold kun røre bolden tre gange, inden den skal skydes over på den anden side af nettet.

Verdensmesterskabet afholdes i Grieskirchen i Østrig, og det tyske mindretal spiller deres sidste kampe søndag den 1. august. 10 lande deltager i verdensmesterskabet.

Theo Muus Meyer og Daniela Silberg, der begge er fra det tyske mindretal, har set frem til at komme til VM, da de på denne måde kan repræsentere det tyske mindretal. Foto: IFA

For Theo Muus Meyer er det også en stor motivation for ham at komme med til VM, da det ikke er noget, man bare lige kan gøre i andre sportsgrene.

- Det er fantastisk, at jeg kan være med til at udbrede sporten i Danmark. Det er også virkelig fedt at kunne repræsentere det tyske mindretal. Det betyder en del - især fordi mine forældre og bedsteforældre er fra det tyske mindretal, og det giver mig lidt ekstra, siger Theo Muus Meyer.

Annonce

Håber at kunne gøre en forskel

Coronanedlukningen har påvirket, hvor meget Theo Muus Meyer og Daniela Silberg har kunnet træne. Da der tilbage i det tidlige forår blev åbnet for udendørs aktiviteter måtte de samles 10 til træning.

- Så vi måtte ud på græsplænen i en hulens fart med handsker, huer og flyverdragter, så vi kunne blive klar til VM, siger Daniela Silberg.

Sådan så det ud da kvindelandsholdet vandt 3-1 over Tjekkiet i torsdags. Foto: IFA

Samtidig er der heller ikke mange på hverken herreholdet eller dameholdet, som har meget erfaring med sporten. Derfor er Theo Muus Meyers og Daniela Silbergs forventninger til VM'et heller ikke nødvendigvis at vinde hele turneringen.

- Målet er i hvert fald ikke at blive sidst. De første fire pladser bliver nok svære at komme i nærheden af, da der er nogle gode tophold. Men en sjetteplads kunne være super fedt, siger Daniela Silberg, mens Theo Muus Meyer supplerer:

- Mit mål er at komme ind på banen og gøre en forskel. Og så skal jeg bare have det sjovt. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg håber, at vi kommer til at have en okay chance.

Annonce
Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Slut med samfundskritisk sygdom og restriktioner - vi gør status: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

Erhverv For abonnenter

Naturgas sender varmeprisen på himmelflugt: 1000 fjernvarmekunder varslet stor ekstraregning

Tønder

Så er Vadehavsmessen i gang igen: Forventer mange besøgende

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Erhverv For abonnenter

Mens andre får store ekstraregninger: Trefor-kunder kan forvente stabile priser på fjernvarmen

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce