Annonce
Udland

Theresa Mays plan B skal til afstemning den 29. januar

Den britiske premierminister, Theresa May, talte onsdag aften efter at have klaret en mistillidsafstemning i parlamentet.

Drøftelser på tværs af partierne skal føre til alternativt brexitforslag inden for få dage.

Den britiske premierminister, Theresa May, står over for et politisk dødvande torsdag, hvor hun skal sondere mulighederne for en ny brexitplan.

Efter at have overlevet en mistillidsafstemning i kølvandet på det historiske nederlag for hendes EU-tilbagetrækningsaftale har May appelleret til partilederne i oppositionspartierne om at mødes for at drøfte situationen.

Drøftelserne på tværs af partierne skal føre til fremlæggelsen af et alternativt forslag, som May vil fremlægge i parlamentet mandag.

Det britiske parlament holder debat om de næste skridt ved brexit den 29. januar og stemmer samme dag om regeringens plan.

- Parlamentet vil dagen igennem den 29. januar debattere premierminister Theresa Mays "plan B" og stemme om den, hedder det i en erklæring fra parlamentets ledelse.

Men hendes politiske modstandere har fremlagt en liste med krav, som skal opfyldes, hvis de skal samarbejde. Blandt andet vil de have udelukket muligheden for, at Storbritannien forlader EU den 29, marts uden nogen aftale overhovedet.

Den trængte konservative regeringsleder har erkendt, at den aftale, som hendes regering fik forhandlet på plads med EU er blevet forkastet meget eftertrykkeligt.

Det er sket med det største regeringsnederlag nogensinde i nyere historie.

Aftalen blev forkastet af 432 parlamentsmedlemmer, mens kun 202 stemte for.

- Nu har parlamentarikerne gjort det klart, hvad de ikke ønsker. Vi må så alle arbejde konstruktivt sammen, hed det i en tv-tale.

Den holdt May til nationen onsdag aften efter at have vundet tillidsafstemningen i parlamentet knebent.

Hun indledte allerede møder senere onsdag med skotske nationalister, nationalister fra Wales og de proeuropæiske Liberale Demokrater.

Men lederen af det store oppositionsparti Labour, Jeremy Corbyn, meldte ud, at han kun vil mødes med premierminister, hvis hun én gang for alle kan fjerne muligheden for, at det kommer til en britisk udtræden af EU uden en aftale.

May udtrykte skuffelse over Corbyns udmelding, men hun pointerede, at hun var "skuffet" over Corbyns beslutning. Hun understregede, at hendes parti holder døren åben for forhandlinger med Labour.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce