Annonce
Erhverv

Thomas Cook gør nyt forsøg på at redde skrantende forretning

Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Gælden hos Thomas Cook er vokset de seneste år, og nu har rejsefirmaet søgt om amerikansk konkursbeskyttelse.

Det britiske rejseselskab Thomas Cook, der blandt andet ejer Spies, har søgt om konkursbeskyttelse under de amerikanske Chapter 15-regler.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg News.

De amerikanske regler beskytter udenlandske selskaber mod sagsanlæg fra amerikanske kreditorer, mens et selskab får styr på sin forretning i et andet land.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, hvor han følger luftfartsbranchen tæt, køber Thomas Cook sig med trækket nu tid til at finde en løsning på sine problemer.

Den 27. september skal investorerne i gældsplagede Thomas Cook stemme om en redningsplan, der er ledet af den kinesiske storaktionær Fosun Tourism Group.

Efter kapitalindsprøjtningen vil Fosun eje 75 procent af Thomas Cooks område for grupperejser og op til 25 procent af rejseselskabets flyselskab.

Thomas Group, der har rødder helt tilbage til 1841, har igennem en længere årrække været en af de største globale spillere inden for pakkerejser.

De senere år har selskabet imidlertid været presset af lavere efterspørgsel, da et stigende antal rejsende er begyndt selv at arrangere deres ture.

Modvinden har været med til, at Thomas Cook ved udgangen af marts havde oparbejdet en gæld på den gode side af ti milliarder kroner.

- Det er et selskab, som i og for sig er blevet ramt rigtig meget af, at folk ikke længere køber lige så mange pakkerejser.

- Det har skabt en kæmpemæssig modvind for arrangører af pakkerejser som Thomas Cook, siger Jacob Pedersen.

Hos rejsefirmaet Spies, som Thomas Cook ejer, oplyses det, at ansøgningen om amerikansk konkursbeskyttelse ikke får betydning for de rejsende, der allerede er afsted, eller de, der skal afsted i nærmeste fremtid.

- Det kommer ikke til at få nogen umiddelbar betydning direkte for Spies eller Spies' gæster, siger Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef hos Spies.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos Bloomberg News
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce