Annonce
Sønderborg

Thomas Ejes galleri: Røde lygter på Harbæksgaard

Kunstnerparret Katherine Scrivens Eje og Thomas Eje har besluttet sig for at blive boende i de grønne omgivelser i Skovby. Privatfoto
Publikum vil gerne ud og have oplevelser. Det kan Katherine Scrivens Eje og Thomas Eje tale med om på Harbæksgaard i Skovby.
Annonce

Sydals: Folk hungrer efter at komme ud og få oplevelser. Det kan kunstnerparret Katherine Scrivens Eje og Thomas Eje tale med om.

Efter adskillige måneders Corona-pause er der weekendåbent i juli og august fra kl. 12-17 i parrets kunstgalleri og café i Kulturhuset Harbæksgaard, hvor publikum over 700 kvadratmeter kan se malerier og keramik af parrets egne værker. Der er også mulighed for at gå i baren eller nyde kaffe og kager fra den lokale bager - Migges Bageri i Skovby.


Vi gør mere ud af cafédelen, og vi vil sætte gang i firmaevents og forskellige sammenkomster.

Entertainer Thomas Eje


- Vi gør mere ud af cafédelen,  og vi vil sætte gang i firmaevents og forskellige sammenkomster, fortæller Thomas Eje.

Annonce

Maler på livet løs

Katherine Scrivens Eje maler i øjeblikket på livet løs, og efter det seneste maleri af dronning Margrethe har malerpenslerne ikke ligget stille.

- Jeg har fået rigtig mange henvendelser siden, og er ikke kommet helt til bunds i bestillinger af malerier, tilføjer Katherine Scrivens Eje.

Thomas Eje har under den lange nedlukning af Danmark og især underholdningsbranchen ikke været på scenen, men det ændrer sig nu.

Annonce

Udsolgte koncerter

Der er planlagt to intim-kabaret-koncerter henholdsvis fredag den 14. august og fredag den 11. september i Harbæksgaards koncertsal, der kom til i 2018. En sidebygning til galleriet fik scene, stole og borde til publikum, bar og handicapvenlige toiletter. Med Corona-restriktioner er der kun plads til 60 publikummer hver gang.

- Den første genåbningskoncert var udsolgt i løbet af en dag, og det gik næsten ligeså hurtigt med den næste, fortæller Thomas Eje.

Han går på scenen sammen med Sønderborg-drengen kapelmester Mads Granum. Der arbejdes i øjeblikket med andre koncerter i løbet af efteråret.

For bare et halvt år siden blev Harbæksgaard i Skovby med galleri og koncertsal sat til salg efter 12 år og masser af renovering på landejendommen. Drømmen var at bo dels i et lejet hus ved Malaga i Spanien - kunstnerparret har været dernede i nogle måneder inden Corona-krisen - og planen var udstillinger og shows og dels at bo i en mindre ejendom i Skovby.

Alt det har kunstnerparret slået ud af hovedet. Landejendommen på 410 kvadratmeter med 1300 kvadratmeter udbygninger er taget af husmarkedet.

- Vi bliver boende og havde sikkert fortrudt det alligevel. Vi bor i Skovby, og vi bliver i Skovby, understreger Thomas Eje.

Katherine Scrivens Eje har selv malet kaklerne på den flotte pejs i Kulturhuset Harbæksgaard. Privatfoto
Entertainer Thomas Eje kan meget. Synge, spille på mange instrumenter, male og lave flot keramik. Privatfoto
Katherine Scrivens Eje er klar med en helt ny maleriudstilling i galleriet i Kulturhuset Harbæksgaard. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce