Annonce
Sydjylland

Thomas nægter at fyre sine ansatte: Det giver hele holdet ro

Thomas Hansen er medejer af Kokkekompagniet. I øjeblikket kæmper virksomheden mod et faldende kundetal, men ejeren nægter at fyre ansatte. Foto: Claus Thorsted
Ansatte der bliver fyret og virksomheder, der går konkurs. Dem vil Thomas Hansen fra Kokkekompagniet ikke være en del af, han nægter at fyre sine ansatte.

Hos Kokkekompagniet i Kolding har medejeren Thomas Hansen oplevet, at kundetallet er faldet i voldsom grad.

Han har hjemsendt 11 ansatte, men han nægter at fyre.

- Vi har et maskinrum, der skal køre videre. Jeg har beholdt dem, der absolut skal være her, for at vi kan servicere de kunder, vi har tilbage, siger Thomas Hansen.

Med hjemsendelser i virksomhederne er størstedelen af Kokkekompagniets kunder forsvundet fra bestillingslisten. Der er stadig nogle af de faste kunder tilbage, og Thomas Hansen har tænkt sig at lade gryderne koge, så længe virksomheden kan og må.

- Det giver en ro for vores ansatte, at hele virksomheden ikke går fuldstændig i stå. 11 er sendt hjem, og flere af dem har ringet og spurgt, om de skal begynde at lede efter andre jobs. Og det skal de bestemt ikke. Medmindre der sker noget nyt, så beholder vi alle ansatte, siger Thomas Hansen.

De hjemsendte ansatte får i øjeblikket løn. Thomas Hansen planlægger, at de ansatte, der kan, skal omlægges til regeringens 75-25 løsning, så Kokkekompagniet kan få ekstra hjælp. Før corona-krisen startede, leverede Kokkekompagniet buffet til 2000 medarbejdere i forskellige virksomheder.

Annonce

- Vi har ikke brugt 20 år på at bygge det her, for at miste det hele til virus.

Thomas Hansen, medejer af Kokkekompagniet

Hver dag forsøger Thomas Hansen at holde sig opdateret på nyheder og reguleringer fra Regeringen. Thomas Hansen vurderer, at Regerings reguleringer kan kvæle virksomheden på en dag. Hvis det besluttes, at man højst må være samlet to ad gangen, så bliver Thomas Hansen nødt til at lukke ned.

- Jeg har garanteret mine ansatte et job, så længe at vi kan. Og vi er nødt til at lukke ned, hvis vi eksempelvis pludselig højst må være 2 samlet ad gangen. Men hvis den slags bliver nødvendigt for folkets sikkerhed, så er det selvfølgelig den rette beslutning, siger Thomas Hansen

Indtil videre har Thomas Hansens løsning været, at nogle ansatte arbejder videre i fuldt tempo, nogle er sendt på ferie, og andre kan sendes på arbejdsfordeling.

- Men ingen skal fyres. Da vi meldte det ud, kunne vi mærke uroen i personalet falde. De kunne også sætte ro på hos deres familier. Det var som om, at en sten faldt fra alles hjerte. Når vi rammer den anden side af krisen, så har vi hele holdet med, siger Thomas Hansen.

Trods de mange udfordringer og det faldende kundetal, regner Thomas Hansen med, at virksomheden stadig kører videre på den anden side af corona-krisen.

- Når man i forvejen er presset i knæ, så er det svært at komme længere ned. Vi finder en løsning uanset. Vi har ikke brugt 20 år på at bygge det her, for at miste det hele til virus, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pseudo-oplukning af grænsen: Det er kun lidt bedre end ingenting

Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce