Annonce
Varde

Thomas' firma var hårdt ramt af corona: Sådan kan han og Christine stege sig ud af krisen

Thomas Møbjerg og Christine Thing steger løg for fuld damp. Der er travlt med mad ud af huset trods corona-nedlukningerne. Foto: Morten Nielsen
Der er gang i et køkken i Storegade i Ølgod. Her har indehaveren fundet ud af, hvordan han kan sælge burgere ved at tage ud til danskerne.

Ølgod: Thomas Møbjerg ejer Pagoden Foodtrucks, et firma i Ølgod, som selvsagt er hårdt ramt af coronanedlukningerne - og så alligevel ikke så langt nede, som man kunne frygte.


Jeg har en medarbejder og har ikke haft brug for at sende hende hjem på lønkompensation.

Thomas Møbjerg, indehaver Pagoden Foodtrucks


For firmaet, der kører ud med mad og har sin oprindelse i Spisehuset Pagoden i Ølgod, har faktisk ret travlt i disse dage. Pagoden har blandt andet vundet priser for sine hamburgere og ikke mindst løg. Tre gange indtil nu er Pagoden kåret med titlen Danmarks Svedigste Løg, og det er en hæder.

Thomas Møbjerg har fundet en vej ud af krisen. Han forklarer:

- I efteråret begyndte vi at lave burgere, hvor noget af det, man betaler, går til velgørenhed.

Det er navnlig foreninger, der får del i penge fra salget.

- Da vi gik ind i 2021, var kalenderen helt tom, siger Thomas Møbjerg, der fandt ud af, at han kan forsætte arbejdet med at køre ud med velgørenhedsburgere uden at komme i konflikt med coronarestriktionerne, der har ramt hårdt her ved indgangen til det nye år.

Kunderne kommer nemlig og henter burgerne udendørs, når Pagoden Foodtrucks stiller op.

- Jeg begyndte at lave aftaler med foreningerne i nytårsdagene, siger Thomas Møbjerg, som nu har kalenderen fuld.

Annonce

Torsdag i Agerbæk

Et eksempel er torsdag den 14. januar. Da har Pagoden Foodtrucks en aftale med teaterforeningen HATS i Agerbæk.

- Foreningen får ti kroner for hver burger, jeg sælger, siger Thomas Møbjerg, som torsdag eftermiddag stiller op ved Agerbæk Motorcentrum.

Thomas Møbjerg kører ud med foodtrucks. Det kan han også under coronanedlukningerne. Foto: Morten Nielsen

Det har været let at lave aftaler med foreninger. Onsdag var Pagoden Foodtrucks i Stauning.

Der er også lavet aftaler med foreninger i Nykøbing Mors og i Lemvig i denne uge. Både foreningerne og Thomas Møbjerg tjener penge. Foreningerne sørger for markedsføring.

- Jeg har en medarbejder og har ikke haft brug for at sende hende hjem på lønkompensation, siger Thomas Møbjerg.

Han vurderer, at han kommer helt igennem coronanedlukningerne uden at skulle søge offentlige hjælpepakker takket være idéen med velgørenhed.

Virksomhed grundlagt for otte år siden

Thomas Møbjerg er 36 år,

Han grundlagde madvirksomhden Pagoden for otte år siden.

Det er kok Christine Thing, der er ansat hos Pagoden Foodtrucks og altså er fuldt beskæftiget. Hun begyndte i Spishuset Pagoden i Ølgod, der er det oprindelige udgangspunkt for Pagoden. Men det brændte i slutningen af 2019. Siden har firmaet kun ligget på den nuværende placering i Storegade i Ølgod.

Pagoden er kendt for sine hamburgere. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Mænd nægter ulovlig import af hundehvalpe fra Polen og vil ikke udtale sig: 70 købere skal afgive forklaring

Annonce