Annonce
Indland

Thomas Vinterberg mister 19 år gammel datter i trafikulykke

Chris Helgren/Reuters
Optagelser til Thomas Vinterbergs nye film udskydes i to uger på grund af datters dødsulykke.

Ida Maria Vinterberg - datter af filminstruktøren Thomas Vinterberg og hans tidligere hustru Maria Walbom Vinterberg - er død i en trafikulykke.

Hun blev 19 år gammel.

Det oplyser producer i filmselskabet Zentropa Sisse Graum Jørgensen på vegne af familien i en pressemeddelelse.

Ulykken skete lørdag 4. maj i Belgien. Den betyder, at der ikke vil blive optaget på Thomas Vinterbergs kommende film i to uger.

Sisse Graum Jørgensen meddeler, at Vinterberg-familien ikke har yderligere kommentarer.

Ulykken vil få betydning for en planlagt offentliggørelse i forbindelse med Vinterbergs nye film, skriver Graum Jørgensen.

- Thomas Vinterberg har netop påbegyndt optagelserne til sin næste film, og Zentropa tager hånd om filmholdet og skuespillerne. En planlagt offentliggørelse af filmens rolleliste bliver flyttet til et senere tidspunkt, står der i pressemeddelelsen.

- Der vil ikke blive optaget de næste to uger. Vi beder pressen respektere privatlivets fred, og familien har ikke yderligere kommentarer.

Den 49-årige filminstruktør Vinterberg er især kendt for filmen "Festen" fra 1998.

Filmen blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes, hvor den vandt Juryens Specialpris.

I 2013 fik Vinterberg også succes med "Jagten", som vandt flere priser i Cannes.

Thomas Vinterberg og Maria Walbom Vinterberg blev i 2007 skilt efter 17 års ægteskab. De fik to døtre sammen.

Maria Walbom Vinterberg er teaterchef på Teatret ved Sorte Hest, som ligger på Frederiksberg i København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce