Annonce
Livsstil

Thomas Vinterberg: - Tiden går og går, og jeg drikker ikke nok

Thomas Vinterberg mener ikke selv, at han har lavet en kontroversiel film, selvom ”Druk” handler om fire gymnasielærere, der beslutter sig for at have en konstant promille i blodet i løbet af ugen. Foto: Nicolai Lorenzen
Thomas Vinterberg har med ”Druk” lavet en film om fire mænd, der sætter sig for at have en konstant promille på minimum 0,5. Eksperimentet løber i flere uforudsete retninger, men instruktøren mener nu ikke, at han nødvendigvis har lavet en provokerende film. For alkohol er om noget et nydelsesmiddel, der følger os danskere livet igennem. Vi har måske brug for rusen, hvis vi skal have lov til at være os selv.
Annonce

Da Thomas Vinterberg var teenager, spillede han basketball. Han var især god i lørdagskampene. De lå nemlig ofte om formiddagen, og hvis man er ung i Danmark, har det igennem årtier været kutyme, at flertallet af større teenagere har alkohol i blodet, når de vågner på weekendens første dag.

- Til kampene lørdag morgen var jeg 40 procent bedre, end talentet rakte til, fordi jeg bare skød. Jeg var simpelthen stadig lidt fuld. Dermed ikke sagt, at tømmermænd nødvendigvis er gode, men jeg tror, man er mere rolig, når promillen får ens skuldre til at falde ned, siger Vinterberg og læner sig smilende tilbage på den bænk, vi har placeret os på i en park.

Årets første efterårssol ligger lavt, mens instruktøren forklarer, hvad alkohol kan bruges til. Det tema bruser og bobler gennem hans nye film.

”Druk” handler om fire venner, der er lærere på det samme gymnasium. De er gået i stå i deres respektive liv, og for at give tilværelsen lidt chili beslutter de sig for at undersøge, om en norsk psykiater har ret i en kontroversiel tese, der lyder, at mennesket er født med en halv promille for lidt i blodet.

- Et par genstande får dig jo til at lette lidt. Jeg drikker ikke selv vildt meget, men både når jeg skriver film eller mødes med mine venner, kan alkohol virke ret godt. Men det er jo noget, der skal doseres. Jo ældre du bliver, jo større bliver dit træthedsspektrum, siger Thomas Vinterberg og kan ikke lade være med at grine lidt ad, at han lyder som en halvstuderet røver a la gymnasielærerne i ”Druk”:

- Jeg kan ikke længere sidde og drikke et par glas vin over en time eller to, for så falder jeg i søvn. I stedet skal den have én over nakken og gerne med ren sprut fra begyndelsen, men samtidig skal man jo huske ikke at blive for fuld og sidde og snøvle. Det er en balance, der hele tiden skal justeres.

Thomas Vinterberg

Er født i 1969 på Frederiksberg.

Brød igennem i 1998 med ”Festen”, der var den første dogmefilm, og som lagde hele filmverdenen for hans fødder. Han har vundet et hav af filmpriser i både ind- og udland.

”Druk” var udtaget til hovedkonkurrencen ved den fornemme filmfestival i Cannes i år, men denne måtte aflyses på grund af coronakrisen.

Bor i Charlottenlund med sin kone, skuespiller og præst Helene Reingaard Neumann, og deres børn.Film”Druk”, 2020

”Kursk”, 2018

”Kollektivet”, 2016

”Far From The Madding Crowd”, 2015

”Jagten”, 2012

”Submarino”, 2010

”En mand kommer hjem”, 2007

”Dear Wendy”, 2005

”It’s All About Love”, 2003

”Festen”, 1998

”De største helte”, 1996

”Drengen der gik baglæns”, 1994 (kortfilm)

Annonce

Morsom brandert

I ”Druk” eksperimenterer Mads Mikkelsen, Lars Ranthe, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang sig frem. De fire gymnasielærere bliver mere livlige, men også mere kreative, når de drikker. De møder simpelthen både eleverne og tilværelsen med et større overskud.

- I sig selv er det jo altid et eksperiment at ramme den helt korrekte og morsomme brandert, og jeg kan da sagtens anbefale vodka-soda. Her får du alkoholen og kulsyren, der sparker alkoholen ud i kroppen. Men tag ikke mere end et par stykker, for så kan det stikke af, siger den 51-årige instruktør og skygger for solen med bagsiden af hånden.

Idéen til ”Druk” har ligget og simret i ham i mange år. Således også i hans film. I ”Submarino” drak den ene af hovedpersonerne altid nogle guldøl efter styrketræning, mens mandefællesskabets lim i ”Jagten” var store gilder med masser af bajere og små skarpe på bordet.

- Jeg er interesseret i det her stof, som kan løfte os, men som også kan slå os ihjel - og som med lidt god vilje har været med til at ændre verdenshistorien. Tag nu den tidligere engelske premierminister Winston Churchill. Han sendte adskillige tusinder af civile i krig, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han havde været så fandenivoldsk, hvis ikke han lige havde fået sit glas morgenchampagne. Det siger jeg ikke for at være sjov. Jeg siger det, fordi jeg er nysgerrig på, om han havde tænkt anderledes, mere rationelt og mindre modigt, hvis han havde været helt ædru.

Annonce

Berusende dobbelthed

Nu skal ”Druk” naturligvis ikke forstås som en reklamekampagne for alkoholudbydere og værtshusejere. I en scene tager Mads Mikkelsens rolle på telttur med familien, og her drikker han ikke. Men drukeksperimentet har alligevel forandret ham. Gjort ham yngre af sind, mere viril og tilstedeværende.

- Der ligger en dobbelthed i alkoholen, siger Thomas Vinterberg:

- Da min gode ven Thomas Blachman havde læst manuskriptet til ”Druk”, var han meget berørt. Men han var også en anelse skuffet over, at der var noget trist ved alkoholen i det, og det forstår jeg sådan set godt. Men for mig er festen kun en halv sandhed, fordi alkohol også kan ødelægge menneskers liv.

Selvom instruktøren både har researchet og læst en del om alkohol, var det aldrig hans plan at prøve sig selv af i det eksperiment, gymnasielærerne foretager i ”Druk”. For så ville balancen let kunne tippe:

- Ser man på det rent biologisk, ville vi jo hurtigt blive ret fede og degenererede af at have alkohol naturligt i blodet i så mange timer ad gangen, men jeg tror heller ikke, det er sådan, den norske psykiater Finn Skårderud, der står bag teorien om den halve promille, ser på det. Jeg går derimod ud fra, at han betragter eksperimentet psykologisk og efterlyser det mod og den kreativitet, der for nogle først opstår efter et par glas.

Tre hurtige til Thomas Vinterberg

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?- Det husker jeg ikke, men Thomas Bo Larsen sagde noget til mig i går, der kan bruges: ”Undgå træthed, vrede, sult og ensomhed.” Jeg tror, det kommer fra hans program i AA.Hvornår har du sidst brugt mange penge?- Jeg har lige købt en bil. Det er en elbil, og derfor er den lidt dyr, men først og fremmest er det den sikreste bil, jeg kunne få. Min datter døde i trafikken sidste år, fordi et menneske på motorvejen talte i mobiltelefon, mens han kørte. Sikkerhed i biler er derfor blevet et hovedtema i vores liv.Hvad er din indre alder?- Min alder er 51. Udvendigt som indvendigt. Om jeg vil det eller ej.
Annonce

Ukontrollerede valg

- Personligt har jeg det sådan, at tiden går og går, og jeg drikker ikke nok, siger Thomas Vinterberg så med et grin i mundvigen og rykker lidt frem på bænken:

- Jeg lever et kontrolleret liv, har små børn og en karriere, der fylder meget. Sammen med min manuskriptforfatter Tobias Lindholm lagde jeg ud med at ville hylde beruselsen uden forbehold, men hurtigt stødte vi på mennesker, der har set den anden side af det her. Jeg talte blandt andre med Thomas Bo Larsen, der er AA’er, og som i øvrigt har en afgørende rolle i filmen. Jeg fandt ud af, at vi måtte undersøge hele spektret, og derfor løftede vi os til nogle andre lag. ”Druk” handler om mennesker, der gerne vil mærke, at de er i live. De vil revitaliseres, og det kan man netop kun blive, hvis man tør gøre noget nyt og ikke vil være i konstant kontrol.

Men handler det voksne liv ikke netop om at træffe nogle valg og være i kontrol? Jo, formentlig, men det lyder altså også en anelse kedeligt, mener Vinterberg:

- Min kone er præst og klogere end mig, og vi diskuterer det ukontrollerbare for tiden. Vi lever alle sammen i en så kontrolleret verden, at det ukontrollerbare bliver noget sjældent. Et eksempel kunne være, at man ikke kan regne ud, hvordan man får idéen til, at fire midaldrende mænd drikker i arbejdstiden, men der ligger jo sjovt nok noget virkelig ukontrollerbart i lige netop det at få en idé. Det er altså noget, man får givet, og ikke noget, man beslutter sig for. Det er det samme med en forelskelse. Den kan heller ikke planlægges.

Instruktøren bliver stille et øjeblik. Så siger han:

- Det hedder jo ”falling in love”. Netop en snublen, et fald, et tab af herredømmet. Det ukontrollerbare repræsenterer derfor noget afgørende for vores liv. Noget afgørende, som vi måske fortrænger, men som ikke lader sig fortrænge. Måske er det derfor, vi senere i livet ofte søger efter ungdommens fandenivoldskhed, forelskelse og vildskab. Blandt andet ved at åbne en flaske.

Thomas VinterbergFilminstruktør
Annonce

Dyriske drifter

Det er også den søgen, de fire mænd i ”Druk” begiver sig ud på. De vil ikke kede sig og leve alt for kontrollerede liv med fodformet familie og fastforrentede lån. Men de vil heller ikke miste alt det, de har bygget op.

- Man kan jo godt få øje på den kedeligere version af sig selv, når man ser sig i spejlet, men spørgsmålet er, om man er villig til at ændre på det mentale spejlbillede, siger Thomas Vinterberg:

- Måske er det også derfor, vi drikker. For at blive sjovere. Jeg sendte ”Druk”-manuskriptet til Finn Skårderud, og da han havde læst det, stillede han mig et enkelt spørgsmål: Hvor mange par kender du, der har haft deres afgørende møde med hinanden, uden at der var alkohol involveret? Mit svar var, at jeg kender ganske få. Vi er altså et samfund, der bruger alkohol i mødet med hinanden. Vi accepterer alkohol socialt, men alligevel taler vi formanende om det.

Alkoholens påvirkning har mange nuancer, og dette var endnu en grund til, at ”Druk” ikke skulle være en film, der udelukkende hyldede rusen. Filmens handling er tænkt som en undersøgelse, ikke som en påstand.

- Det blev afgørende for mig, at historien mere end alt andet var livsbekræftende. Alkoholen skulle bare være et middel til det ufornuftige og til at turde gøre noget, for vi mennesker skal jo ikke forvandle os til dyr og lade vores drifter galoppere af sted, men det er efterhånden, som om det irrationelle i vores liv er under stort pres. Problemet er bare, at kroppen ikke accepterer den tilstand. Enten bliver den deprimeret, eller også kræver den at få lov til at udfolde sig kreativt. Det er alkohol et godt middel til at skubbe på med. Og det er faktisk uanset alder, siger Vinterberg og retter sig så pludselig op på bænken:

- Forleden fortalte min kone mig om en ny undersøgelse, hvor en gruppe unge blev spurgt om, hvor tilfredse de er med sig selv, og om de synes, de gør det godt nok. Det synes de ikke. Faktisk står det historisk dårligt til. I den kontekst synes jeg, det er interessant at undersøge, hvad alkoholen gør ved dem.

Thomas VinterbergFilminstruktør
Annonce

Presset mentalitet

En anden del af ”Druk” handler om ungdom. De fire mænd higer tydeligvis efter at genfinde ungdommens glød, men også den ungdom, de underviser, har et markant forhold til rusmidler.

Gymnasieeleverne løber to og to om den lokale sø med en kasse øl imellem sig. Første hold i mål med en tømt kasse vinder, og hvis man brækker sig synkront undervejs, tjener man ekstra tid.

- Voksne mennesker - unge som mindre unge - har brug for at lette på låget sommetider. Det spørgsmål, jeg helt banalt stiller mig selv, er, om vi har låget for meget på i vores liv? Da jeg talte med vicerektoren på det gymnasium, hvor filmen er optaget, fortalte han mig, at han har betragtet de unge i 40 år, og det, han ser, er, at når de forlader gymnasiet, bliver de mere rationelle og holder op med at feste og drikke så meget. De går i gang med at bygge reder og forbereder sig på at blive voksne, men spørgsmålet er, hvilket voksenliv der venter dem?

Thomas Vinterberg bliver stille. Det er, som om han lige lader solen varme op under de ord, der er ved at forlade hans mund.

- De unge er pressede i dag, siger han så:

- De skal udkomme mange gange om dagen, hver eneste dag på Facebook, og de skal lægge planer for deres liv og karriere, men de har også brug for at give slip og for at finde deres partnere. Derfor er der også en stor lyst til at drikke sig fuld. Hvis du spørger mig, er det formentlig derfor, de danske unge har Europa-rekorden i branderter.

”Druk” er Thomas Vinterbergs film om alkohol - men faktisk handler den nærmere om livslyst og revitalisering, forklarer instruktøren. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

Offentlig druk

Nok kan branderten være morsom, nok kan den ende i et misbrug, og nok kan den give en ung fyr mere ro, når han skal ramme kurven under en basketballkamp en lørdag morgen. Men det er alt det, der ligger imellem, som er det særligt interessante, mener Thomas Vinterberg. For man kan ikke tale om at være dansker uden også at tale om alkohol.

- Der er måske et eller andet undertrykkende ved at bo i vores lille land, siger instruktøren og sætter en anekdote på sin indre filmfremviser:

- For nogle år siden havde jeg besøg af en amerikansk bekendt, der er lesbisk og veganer. Hun er ikke særligt konservativ af observans, men hun blev alligevel virkelig chokeret, da hun så en brochure for den københavnske metro. Et af billederne var af unge studenter, der drikker. At staten betalte for den form for reklame, fik det næsten til at skvulpe over i hende, men at det samtidig er helt naturligt, at vi hertillands accepterer, at de unge drikker i det offentlige rum på den måde, de gør, fik hende så til at gå helt i baglås. Hun kunne simpelthen ikke se humoren i det.

Det er der nu også færre og færre danskere, der kan. Både politikere og meningsdannere pipper i stigende grad om, at alkohol ikke skal være en naturlig del af studielivet.

- Det er jo fint nok, at politikerne siger, det ikke går, at de unge drikker for meget, men vi må jo starte med at se på, hvordan de unge har det. Og så i øvrigt se på, hvor meget og hvordan vi selv drikker. Begrebet julefrokost, hvor hierarki og seksuelle grænser ophæves rituelt til fordel for massiv druk en gang om året, virker for eksempel også ret chokerende på mine venner fra udlandet, siger Thomas Vinterberg og ser ud over parken:

- Kan alkoholen klæde os? Kan den ikke hjælpe os med at slippe vores hæmninger bare en gang imellem? Jeg synes, det er interessant, når Mads Mikkelsen i filmen tager på en tur med sin familie og ikke er beruset, men er løsnet op, fordi han har været beruset. Det handler vel om hengivelse, begejstring og nysgerrighed. Om at insistere på at leve, når nu livet er blevet os givet. Ikke blot om at drikke.

- Voksne mennesker - unge som mindre unge - har brug for at lette på låget sommetider. Det spørgsmål, jeg helt banalt stiller mig selv, er, om vi har låget for meget på i vores liv? siger Thomas Vinterberg. Foto: Nicolai Lorenzen
Der er mange nuancer, når vi taler om folks forhold til alkohol, mener Thomas Vinterberg. For alkoholen kan både løsne mennesker op og tage deres liv. Foto: Nicolai Lorenzen
- Personligt har jeg det sådan, at tiden går og går, og jeg drikker ikke nok, siger Thomas Vinterberg. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce