Annonce
Sport

Thorbjørn Olesen nægter sig skyldig i flyeskapader

Toby Melville/Reuters
Golfstjernen Thorbjørn Olesen nægter sig skyldig i tre anklager om upassende opførsel på et fly.

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen nægter sig skyldig i alle anklager om ulovlig og upassende opførsel på et fly.

Ved en kort høring i Uxbridge Magistrates' Court i London afviste han således onsdag eftermiddag de tre forhold, han er tiltalt for.

En af anklagerne drejede sig om "sexual assault on a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke.

Desuden er han tiltalt for "assault by beating", hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre karakter, samt for at være beruset om bord på flyet.

De to milde voldsparagraffer kan straffes med bøde og/eller fængsel i op til seks måneder, mens det kan straffes med bøde at have været beruset på flyet.

Danskeren skal nu møde op ved et retsmøde i Crown Court i London 18. september klokken 10 lokal tid.

Olesen ankom 40 minutter før høringen til et stort opbud af fotografer og journalister. Han var iført et sort jakkesæt og gråt slips og havde følgeskab af familiemedlemmer og sin advokat, Paul Morris.

I retten forklarede anklageren, at Olesen havde været fuld og været en del af en gruppe, der opførte sig højlydt og bandende.

Ifølge anklageren kyssede danskeren en kvinde på hånden og halsen mod hendes vilje og rørte ved hendes ene bryst.

Anklageren fortalte videre, at han var så beruset, at han skulle hjælpes tilbage til sædet, hvor han faldt i søvn. Han skulle desuden have tisset ved siden af sædet ved en af medpassagererne.

Olesens advokat, Paul Morris, forklarede i retten, at danskeren havde taget medicin inden flyveturen. Der er taget prøver, som endnu ikke er færdiganalyseret.

Hverken Olesen eller advokaten havde efterfølgende kommentarer til høringen.

Olesen blev anholdt i lufthavnen Heathrow 29. juli efter en flyvetur fra Nashville i USA til London.

Han havde deltaget i PGA Tour-turneringen WGC Invitational i Memphis, hvor han sluttede på en delt 27.-plads.

Thorbjørn Olesen har været professionel siden 2008 og er nummer 65 på verdensranglisten. Dermed er han næstbedste dansker efter Lucas Bjerregaard, der ligger på 53.-pladsen.

Nordsjællænderen har vundet fem turneringer på European Tour. Hans seneste turneringssejr ligger tilbage i juni 2018.

Sidste år var Olesen desuden en del af det europæiske hold, der vandt den prestigefyldte Ryder Cup over USA.

Som følge af anklagerne mod danskeren er han i øjeblikket suspenderet fra både European Tour og PGA Touren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce