Annonce
Trekantområdet

Thorkild fangede måske sjælden hasselmus i Erritsø: Kan det bremse upopulær boligplan?

Thorkild Bang Thomsen er overbevist om, at han for to år siden fangede en hasselmus i en klapfælde. Og at det sjældne dyr må have søgt tilflugt i hans udhus fra et nærliggende grønt område på Ekkodalen, da der blev fældet træer på grunden. Foto: Klaus Madsen
80-årige Thorkild Thomsen fortæller, at han for to år siden fangede en hasselmus i et grønt område ved Ekkodalen. Det truede dyr kunne potentielt bremse boligplaner på Ekkodalen. Den tidligere landmand er sikker på, der var tale om den truede dyreart. Men lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening vil ikke gå ind i sagen.

Erritsø: I sidste måned satte hasselmusen en stopper for Baltic Pipe-projektet og den store gasledning, der anlægges tværs over Danmark.

Ifølge miljøklagenævnet er det ikke tilstrækkeligt belyst, hvordan projektet beskytter hasselmusen og andre truede dyrearter.

Nu kan hasselmusen også få en rolle i en byggesag på Ekkodalen 40 i Fredericia. 80-årige Thorkild Brandt Thomsen, som er nabo til grunden, vil gøre indsigelse mod planerne om at bygge fem nye boliger i det grønne område. Naboerne har tidligere i Fredericia Dagblad protesteret mod planerne.

Annonce

- Da der for cirka to år siden blev fældet et lille stykke skov på grunden, fangede jeg kort tid efter en hasselmus i en klapfælde, der stod i mit udhus, fortæller Thorkild Brandt Thomsen.

"Ikke et dyr, man render på tit"

Den tidligere landmand har siden 2013 boet med sin hustru i et parcelhus på Ekkodalen, og han ærgrer sig i dag over, at han ikke tog et billede af hasselmusen i fælden. Men han er sikker på, at der var tale om den særlige art.

- Den ser helt anderledes ud, og den har en meget lang hale. Så jeg skulle ind og se, hvad det var for en fætter, fortæller Thorkild Brandt Thomsen, som i første omgang tjekkede efter musearter på nettet.

Men hasselmusen er ikke en museart. Det er et pattedyr og en del af syvsoverfamilien, lød beskrivelsen i et opslagsværk fra bogreolen.

Hasselmusen tilhører syvsoverfamilien, og den går i hi hele vinteren, fortæller DN-lokalformand Karsten Enggaard. Billedet af denne hasselmus er taget I Svanninge Bjerge på Fyn i 2018. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Det var helt tydeligt, at det var en hasselmus, siger Thorkild Brandt Thomsen, der også husker hasselmusen fra sin opvækst på den gård mellem Kolding og Hjarup, som han senere overtog.

Allerede for mange år siden blev Thorkild Brandt Thomsen gjort opmærksom på den særlige art af en karl på gården, der var meget naturinteresseret.

- Vi havde en masse hasselbuske, og det er jo i det østjyske, den har sit domæne. Men det er ikke et dyr, man render på tit, erkender Thorkild Brandt Thomsen.

På Ekkodalen 40 ligger en grund, som i mange år har ligget tilgroet hen og er blevet et grønt område. Her er planer om at bygge fem nye boliger. Foto: Klaus Madsen
Annonce

DN-formand tvivler

Han kom i tanke om den to år gamle hasselmus-fangst, da der for nylig kom fokus på boligplanerne på Ekkodalen 40. Her søger bygherren om lov til at bygge fem boliger på en grund, hvor der ifølge lokalplanen kun må bygges tre boliger.

Thorkild Brandt Thomsen er ligesom naboerne imod planerne. Han mener, det vil plastre området til med boliger og foretrækker at bevare de grønne områder.

Naturen, hasselmusen og hensynet til biodiversitet er nogle af de argumenter, han vil bruge i sit høringssvar, som skal afleveres inden 16. juli.


Det var helt tydeligt, at det var en hasselmus

Thorkild Brandt Thomsen


Hos Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia har formand Karsten Enggaard hørt om hasselmusen i Ekkodalen. Men bestyrelsen vil ikke gå ind i sagen, da der ingen beviser findes. Efter at have talt med flere eksperter tvivler DN-lokalformanden også på, at der reelt er tale om en hasselmus.

Når man fodrer fugle tiltrækker det også andre dyr. Så derfor står der ofte en musefælde i udeskuret hos Thorkild Brandt Thomsen. Foto: Klaus Madsen

- Hasselmusen har den egenskab, at den kan ikke lide at gå på jorden. Den kan kun kravle mellem træer og buske. Den er sårbar, for der skal ikke meget til, før den ikke kan komme videre. Derfor stiller eksperterne sig yderst tvivlende over for, om det er en hasselmus. For hvordan alverden skulle den komme derhen, hvor han har fanget den, spørger Karsten Enggaard.

Annonce

"Det ville stoppe øjeblikkeligt"

En anden ting er, at hasselmusen er territoriehævdende, og ifølge Karsten Enggaard kræver mellem en halv og en hel hektar pr. par. Så der er ikke plads til en hasselmus-bestand på det lille grønne areal, pointerer DN-lokalformanden.

Hvad skulle der til for, at man går videre med det?

- Så skal du have en ny hasselmus, der er fundet der. Så vil det øjeblikkeligt stoppe byggeplanerne, siger Karsten Enggard.

Fredericia Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra teknik- og miljøafdelingen i Fredericia Kommune. Men ifølge Karsten Enggaard har kommunens folk inspiceret stedet og ikke fundet spor af hasselmus.

Derfor er hasselmusen fredet

Hasselmusen er truet, fordi den mangler levesteder i den danske natur. Den har brug for sammenhængende naturområder, der har tilknytning til eksisterende levesteder.

Den kan kendes på store øjne og halen, som er lang og busket. Den er seks til ni centimeter lang fra snude til halespids. Hasselmusen sover som regel i hi i omkring syv måneder om året.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Annonce

"Når buske er væk, søger den mad et andet sted"

Ifølge Danmarks Naturfrednings lokalformand er det altså ikke sandsynligt, at Thorkild Brandt Thomsen reelt fangede en hasselmus for cirka to år siden. Og det kræver et nyt hasselmus-lig at stoppe byggeprojektet.

- Det kan godt være. Det kan jeg ikke blande mig i, siger Thorkild Brandt Thomsen.

Her står Thorkild Brandt Thomsen i sin indkørsel på Ekkodalen. I baggrunden skimtes det grønne område, hvor der er planlagt nye boliger. Foto: Klaus Madsen

Han er stadig overbevist om, at det var en hasselmus. Trods oplysningen om, at hasselmusen kun bevæger sig mellem buske og træer - og ikke på jorden.

- Jamen, når buske og træer er væk, søger den mad et andet sted. Og så er den kommet forbi en smækfælde med honning i, siger Thorkild Brandt Thomsen om sin cirka to år gamle fangst i klapfælden.

Da Thorkild Brandt Thomsen havde fanget den lille hasselmus, tjekkede han arten i en opslagsbog. Hasselmusen ses nederst til venstre. Foto: Klaus Madsen
Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fabrik må sige nej til ordrer på grund af mangel på faglærte: - To ledige job kan barbere fem procent af omsætningen

Kolding For abonnenter

Søren var udsendt som soldat og var helt nede at skrabe bunden: - Det gik op for mig, hvor langt ude jeg var

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Aabenraa For abonnenter

Bevæbnet militær ruinerede familiens hjem: Syv år senere er de fuldt integrerede i Danmark - men risikerer nu at blive sendt tilbage

Varde

Kendt fastfood-firma må flytte efter naboklager: Kok siger farvel til den by, hvor navnet ellers blev slået fast

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Navne For abonnenter

Freja blev kun 18 år: En uge efter sin konfirmation fik hun konstateret en hjernetumor, der endte med at koste hende livet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Sport

Nekrolog: Dansk cykelsport har mistet sit joviale anker

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

Annonce