Annonce
Danmark

Thulesen Dahl frygter for de danske værdier i årtier frem

Danske værdier er emnet for DF-formand Kristian Thulesen Dahls partiledertale ved Folkemødet på Bornholm. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kampen for danske værdier handler om udlændingepolitik, EU og et opgør mod konventioner, mener DF-formand.

Terrorangreb i København i 2015, coronarestriktioner i over et år og fodboldspilleren Christian Eriksens kollaps mod Finland ved det igangværende EM har blandt andet vist, hvordan danskerne står sammen og eksempelvis viser sammenhængskraft, sammenhold og samfundssind.

Sådan lyder det lørdag fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i sin partiledertale ved Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Men han frygter, at danske værdier, som Thulesen Dahl tolker dem, forsvinder de næste årtier.

Annonce

- Sammenhængskraft. Sammenhold. Samfundssind. Det er ikke kommet af sig selv.

- Det er ikke noget, der bare er. Det er her, fordi vi som samfund - som nation - stadig de fleste steder hænger sammen, siger han.

- Stadig er et forholdsvist homogent land. Hvor de fleste stadig abonnerer på de samme grundværdier. Hvor de fleste stadig holder af kongehuset som vores fælles samlingspunkt. Hvor de fleste stadig er stolte af at hejse Dannebrog i flagstangen.

- Hvor de fleste stadig synes, de har et stærkt fællesskab med andre danskere, når vi mødes i det fjerne udland.

- Men det er her ikke automatisk. Det er her, fordi Danmark er et land, vi vokser op i. Hvor vi føler fællesskabet. Hvor vi taler samme sprog. Hvor vi er fortrolige med sproget - med komikken, med ironien. Hvor vi grundlæggende har de samme værdier, siger Thulesen Dahl.

Spørgsmålet er ifølge Thulesen Dahl, om det ser sådan ud om 30, 50 eller 100 år? Der kommer flere og flere mennesker i Afrika og Mellemøsten de kommende år, siger han blandt andet, og det får betydning for Danmark, da flere vil søge mod Europa.

- Klimaændringer vil øge ønsket om migration hos mange mennesker i verden.

- Læg hertil en stigende EU-regulering, som gør det stadigt mindre muligt for Danmark selv at bestemme sin fremtid.

- Og så top det oveni med internationale konventioner, som beskytter udenlandske kriminelle, som er udvisningsdømte. Så de kan gå frit rundt, mens deres lovlydige danske naboer tilbydes statsstøtte til hegn og alarmsystemer.

- Helt godnat. Men et resultat af den såkaldte internationale retsorden. Min påstand i dag er, at det afgørende for mange af de helt fundamentale positive ting, vi forbinder med Danmark, er, at vi forstår, at de ikke er kommet af sig selv.

- At de ikke vedbliver med at være af sig selv. Hvis ikke vi er os fuldt bevidste om vores ansvar, kan det mest positive, vi forbinder ved Danmark, glide os af hænde.

- Ikke på et år eller fem. Men som en glidende proces over de kommende årtier, siger Thulesen Dahl.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Danmark

Forsvarsministeriet kendte til forurening og trussel mod grundvand: Ordførere kritiserer manglende orientering

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce