Annonce
Danmark

Thulesen Dahl: - Vi kan ikke forvente samme antal stemmer som sidst

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl erkender, at det bliver svært at bevare samme antal mandater til folketingsvalget, som valget i 2015 gav.

Kristian Thulesen Dahl, flere meningsmålinger viser en tilbagegang for DF ved folketingsvalget. Hvad tænker du om det?

- Jeg har altid haft den holdning i forhold til de stemmer, man får til et valg, at det jo ikke er stemmer, man har automatisk igen, og at de kun er til låns. Vi fik i 2015 et valg, der var i en kategori af noget, der nærmest var umuligt. Det valgresultat får vi ikke igen, og det har jeg heller ikke på noget tidspunkt regnet med.

- Jeg har også flere gange tidligere sagt, at vi i ugedagene inden valget i 2015 lå på 17,5 procent på landsplan, og vi endte med at få 21,1 procent. Det vil sige, at vi fik nogle stemmer fra nogle socialdemokrater og fra Venstre, som ikke ville stemme på dem dengang. De stemmer kan vi ikke bare forvente, at vi får igen i samme grad.

Annonce
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad bliver så det vigtigste mål for dig ved valget?

- Det vigtige for mig er, at vi stadigvæk er et parti, der har en størrelse, som det ikke er til at komme udenom.

DF fik et godt valg i 2015, og der er siden sket meget i dansk politik, hvor blandt andet Socialdemokratiet har rykket sig på udlændingepolitikken, og Nye Borgerlige er opstået. Kan du mærke, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem

- Det er det bestemt. Nye Borgerlige har som eksempel sat sig meget op på at være tæt på DF’s udlændingepolitik, og de påstår, at de kan få mere gennemslagskraft ved at føre deres politik som ultimative krav. Socialdemokratiet har lavet et kursskifte på udlændingeområdet, og vi finder måske først ud af det efter valget, om de gør det. Jeg kan sagtens mærke, at der er andre, der byder sig til.

En permanent grænse har også længe været Dansk Folkepartis ønske. Nu ser vi under valgkampen, at Venstre rykker sig på det punkt og er begyndt at tage jeres politik. Hvad tænker du om det?

- Jeg er dobbelt omkring det, for på den ene side er jeg i politik for at overbevise andre om, hvad vi mener. Så i udgangspunktet er jeg ikke ærgerlig over det, men på den anden side: Når partier kommer med afgørende nye meldinger i en valgkamp, skal man tage det med et gran salt. De fleste folketingsmedlemmer fra Venstre har før gjort det klart, at de er imod grænsekontrol. Siger de så den nye mening nu, fordi der er stemmer i det?

- Selv om Dansk Folkeparti har svingende tilslutning i meningsmålinger, så er det vigtigt for mig, at vi ikke skal ud med en ny politik eller ændre os i morgen for at prøve at hente noget hjem. Og det er, uanset om vores politik trækker 21 procent af stemmerne, eller hvad den kommer til at trække på valgdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce