Annonce
forside

Ti bud for byrødder

Læserbrev: Vi kan ikke vide hvad fremtiden bringer, men vi kan allerede nu beslutte os for, hvordan vi vil gribe den an. Hvad forventer du dig af dine politiske valgte i din Kommune? Hvad forventer de sig mon af hinanden? Jeg har reflekteret mig frem til ti bud på et godt byrådssamarbejde, og naturligvis ikke modtaget dem fra oven, mejslet i stentavler, efter fyrre døgn på Galgebakken. Man kan altså tilpasse dem. Jeg kunne skrive meget mere bredt og uddybende, at jeg selvfølgelig vil overholde loven, og opføre mig ordentligt, men her er i kortform hvad du kan forvente af mig - og hvad jeg ønsker mig fra kommunens kommende byrødder.

Jeg er her først og fremmest for kommunes borgere - ikke for min egen skyld.

Jeg vil være visionær, og en god forvalter af vores fælles værdier.

Jeg vil møde forberedt og arbejde konstruktivt.

Jeg vil behandle andre om bordet med respekt, venlighed og ligeværd.

Jeg vil lytte opmærksomt til andre, og sige hvad jeg mener.

Jeg vil tale sandt, og vide hvornår jeg skal tie stille.

Jeg vil indrømme det, hvis jeg er blevet klogere og skifter standpunkt.

Jeg vil søge tillidsfuldt samarbejde og brede aftaler.

Jeg vil passe på mig selv, værne om mit privatliv, og ikke blande mig i alt.

Jeg vil tage byrådsarbejdet alvorligt, men også ha det sjovt - og bidrage til en god stemning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce