Annonce
Kolding

Ti-dobling: Virksomhed straffet markant hårdere end normalt for at udstille tyve på Facebook

- Vi modtager dommen ud fra en betragtning om, at det formentlig vil være dyrere at anke sagen i advokatomkostninger, end det vil være at betale bøden, siger Michael Bech, direktør for Humac. Foto: Søren Gylling
Retspraksis har hidtil været, at virksomheder og butikker, der deler billeder af tyve på sociale medier, bliver straffet med en bøde på 5.000 kroner. Apple-forhandleren Humac er dog blevet straffet med en bøde, der er ti gange højere. Øget fokus på den slags sager betyder, at der er en praksisændring på vej, forklarer anklager.

Kolding: Den bøde på 50.000 kroner, som Retten i Kolding har idømt Apple-forhandleren Humac for at udstille to tyve på Facebook, er ti gange større end i lignende sager.

I 2016 stadfæstede Vestre Landsret en afgørelse om, at en butiksejer skulle straffes med en bøde på 5.000 kroner, efter ejeren havde offentliggjort billeder af en tyv i en lukket Facebook-gruppe med cirka 400 medlemmer. Årsagen var, at personen let kunne identificeres på billederne.

Ifølge Ritzau blev en tøjbutik i Slagelse i 2019 idømt en bøde på 5.000 kroner for at dele overvågningsbilleder fra et tyveri på Facebook, mens en ejer af en fotoforretning i Silkeborg slap med en bøde på 3.500 kroner for det samme tilbage i 2017.

Annonce

Det var anklager Mika Nissen, der førte sagen mod Humac for Anklagemyndigheden, og hun krævede virksomheden straffet med en bøde på 50.000 kroner. Efter to ugers betænkningstid kom Retten i Kolding frem til, at det også skulle være størrelsen på bøden, som Humac fik.

Praksisændring

Mika Nissen forklarer, at bødens størrelse i sagen mod Humac er fastlagt efter en udtalelse fra Datatilsynet.

- Der er lagt op til, at der skal ske en praksisændring i de her sager, efter der er kommet meget mere fokus på databeskyttelse i det hele taget. Det er Datatilsynet, som vurderer det strafbare og vurderer sanktionerne. I den her sag har Datatilsynet lagt op til, at bøden skulle være på 50.000 kroner, så det lagde vi jo også op til, siger Mika Nissen.

Anklageren fortæller, at resultatet af sagen mod Humac skal forelægges Datatilsynet og Statsadvokaten, der skal tage stilling til, hvorvidt resultatet er det rette.

- Det skal de, fordi det er et nyt område, og fordi der ikke er andet praksis at læne sig op ad, efter der er lagt op til en skærpelse. Det her bliver en dom, man kan bruge, hvis Humac ikke anker den, siger Mika Nissen.

Direktøren for Humac, Michael Bech, har fortalt til JydskeVestkysten, at han ikke påtænker at anke dommen, fordi det vil være dyrere i advokatomkostninger end at betale bøden. Han mener dog, at dommen er "grundlæggende helt forkert", og han har svært ved at acceptere, at dommen, når tyvene fortsat er på fri fod.

- Det er noget, der udfordrer vores retsbevidsthed, at tre tyveknægte åbenlyst laver et tyveri i flere af vores butikker, og at sagen er blevet anlagt, selvom der ikke er nogen, der har hørt fra tyvene, sagde direktøren til JydskeVestkysten efter dommen.

Annonce
Kolding For abonnenter

Følg med i JV's julekalender: Rektor fortæller historien om sit sorte karate-bælte

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce