Annonce
Esbjerg

Ti esbjergensere udstilles i Silkeborg

Henok Goitom, 26 år, opvasker på Dronning Louise, er fra Eritrea og kom til Danmark som politisk flygtning i 2015, fik opholdstilladelse året efter. Foto: Maja Nydal Eriksen

Esbjerg: Det dokumentariske kunstprojekt "100% Fremmed" præsenterer en antologi af 250 forskellige menneskeskæbner med det ene til fælles, at de er kommet hertil som flygtninge

Blandt dem er ti esbjergensere. Portrætterne af dem har Esbjerg Havn som baggrund, og de udgør en vigtig del af den afsluttende udstilling på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor alle 250 portrætter i tekst og foto for første gang udstilles samlet frem til den 15. december.

Udstillingen er et mangfoldigt danmarksportræt af flygtninge, der gennem personlige historier fortæller om 60 års krige og katastrofer, der har tvunget folk på flugt og bragt dem hertil. En del af udstillingen handler desuden om Danmarks reaktion på de ”fremmede” gennem tiden – og omvendt; men i endnu højere grad om 250 menneskers liv på godt og ondt. "100% Fremmed?" er en kompleks antologi af 250 vidt forskellige menneskeskæbner. Udstillingen beskriver livet for disse mennesker – som var flygtninge engang, men ikke er det længere.

Læs mere på 100pctfremmed.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce