Annonce
Sport

Ti store milepæle i Wozniackis karriere

Edgar Su/Reuters
Caroline Wozniackis karriere, der sluttede natten til fredag, byder på mange store sejre og øjeblikke.

Caroline Wozniackis karriere er forbi, efter at hun natten til fredag tabte i Australian Opens tredje runde til tuneseren Ons Jabeur.

Den 29-årige dansker kan se tilbage på en karriere med mange store øjeblikke. Her følger en buket af de ti største:

* Wimbledon-triumfen, juli 2006:

Caroline Wozniacki sætter en fed streg under, at hun er en stjerne i spe, da hun stryger til tops og triumferer i juniorernes Wimbledon. I finalen slår hun Magdalena Rybarikova med cifrene 3-6, 6-1, 6-3.

* Den første WTA-triumf, august 2008:

Den første turneringssejr på øverste niveau falder i Stockholm. På vejen slår hun senere verdensstjerner som Agnieszka Radwanska og Angelique Kerber. I finalen bliver Vera Dushevina nedlagt. Wozniacki taber ikke et sæt undervejs.

* Første grand slam-finale, september 2009:

Wozniacki har aldrig før spillet sig frem til en kvartfinale i en grand slam-turnering, da hun som 19-årig når hele vejen til finalen i US Open.

Blandt andet en meriterende sejr over Svetlana Kuznetsova med cifrene 2-6, 7-6, 7-6 i ottendedelsfinalen baner vej til finalen, der dog bliver tabt med 5-7, 3-6 til Kim Clijsters.

* Fighteren Wozniacki, oktober 2009:

Wozniacki bliver hurtigt kendt som en ukuelig fighter. Det demonstrerer hun på fornemmeste vis ved sæsonfinalen, hvor hun i gruppespillet er på vej mod nederlag til Vera Zvonareva.

Danskeren får flere gange kramper, og den ene gang ligger hun grædende på banen og får et anfald af kramper. Alligevel kæmper hun sig tilbage og vinder. På vej op for at sige "tak for kampen", bliver hun igen kramperamt.

Danskeren når dermed semifinalen, men her slipper kræfterne op mod Serena Williams.

* Nummer 1 i verden, oktober 2010:

Med sejren over Petra Kvitova i ottendedelsfinalen i China Open overtager Wozniacki verdensranglistens førsteplads. Den beholder hun i 67 af de efterfølgende 68 uger.

Siden ligger hun igen nummer et i fire uger i begyndelsen af 2018.

* Indian Wells-triumfator, marts 2011:

Turneringen i Indian Wells regnes af mange som "den femte grand slam-turnering". Allerede i 2010 når Wozniacki finalen, og i 2011 lykkes det også at vinde den efter finalesejr over Marion Bartoli.

* Den anden US Open-finale, september 2014:

Wozniacki gennemgår en svær periode, efter at golfspilleren Rory McIlroy i foråret aflyser deres forestående bryllup. Alligevel når Wozniacki sin anden grand slamfinale, fem år efter den første.

Igen bliver hun dog taber i finalen, hvor Serena Williams vinder 6-3, 6-3.

* Det store comeback, september 2016:

Efter en forfærdelig sæson kommer Wozniacki til US Open som verdens nummer 74, men vendepunktet bliver, da hun i anden runde vender stillingen 0-4 i første sæt til sejr i to sæt over Svetlana Kuznetsova.

Wozniacki bevæger sig ud af krisen ved at nå semifinalen, som hun taber til den senere vinder, Angelique Kerber.

* Triumf i sæsonfinale og eliminering af Venus-kompleks, oktober 2017:

Wozniacki har tabt alle syv opgør mod Venus Williams, men hun får bugt med sit kompleks, da hun i finalen i WTA Finals slår Williams med 6-4, 6-4.

Danskeren har på vejen til sin hidtil største triumf knust verdensetteren, Simona Halep, samt Elina Svitolina, der bankes med henholdsvis 6-0, 6-2 og 6-2, 6-0.

* Grand slam-triumfen, januar 2018:

I årevis har Wozniacki skullet forholde sig til spørgsmålet, "hvornår vinder du den grand slam-titel?" I januar 2018 sker det endelig, selv om hun allerede i anden runde i Australian Open er millimeter fra exit.

Her er hun nede med 1-5 og 15-40 og dermed to matchbolde mod Jana Fett, inden hun lancerer et vanvittigt comeback og vinder 7-5 i det afgørende sæt. Finalen bliver et nyt drama, hvor Simona Halep besejres med 7-6, 3-6, 6-4.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce