Annonce
Sport

Ti tyskere giver Estland en lille fodboldlektion

Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
Trods en udvisning til Emre Can vandt Tyskland 3-0 i Tallinn og fortsætter parløb mod EM sammen med Holland.

Med en mand i undertal i det meste af kampen vandt Tyskland søndag med 3-0 ude over Estland i EM-kvalifikationen.

Ilkay Gündogan scorede to gange for gæsterne efter pausen, inden Timo Werner lukkede festen.

Kampen fik ellers en skidt start for Tyskland, da Emre Can efter 13 minutter blev udvist, da han kom for sent ind en tackling af esternes Frank Liivak på kanten af straffesparksfeltet.

Udvisningen satte sit præg på gæsternes spil, og tyskerne havde svært ved at dominere kampen i første halvleg.

Landstræner Joachim Löws mandskab kom langt bedre ud efter pausen og viste nogle af de takter, der for fire måneder siden sikrede tyskerne en hjemmesejr på 8-0 over Estland.

Efter få minutter lagde Kai Havertz an til en afslutning, men bolden endte lidt tilfældigt hos Gündogan, der med et skud fra distancen gjorde det til 1-0. På vej mod målet ramte bolden holdkammeraten Marco Reus.

Fem minutter senere øgede Manchester City-spilleren også til 2-0 efter en frispilning med hælen fra Reus. Også ved 2-0-målet blev bolden afrettet - denne gang af en estisk forsvarer.

Gündogan var 20 minutter før tid i oplæggerens rolle, da han med en lang, præcis aflevering fandt indskiftede Timo Werner. Alene igennem øgede Leipzig-angriberen til 3-0.

Tidligere på søndagen vandt Holland på udebane med 2-1 over Hviderusland i gruppe C, hvor det efterhånden ser ud til, at Holland og Tyskland skal tage de to EM-pladser.

Både Tyskland og Holland har 15 point efterfulgt af Nordirland med 12, Hviderusland med 4 og Estland med et enkelt point.

Nordirerne har det langt sværeste slutprogram af gruppens tre EM-bejlere. I næste runde kommer hollænderne forbi Belfast, inden Nordirland i sidste spillerunde skal en tur til Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce