Annonce
Team Esbjerg

Tid til revanche: Denne gang vil Team Esbjerg juble efter en kamp i Horsens

Tilbage i februar tabte Team Esbjerg i Horsens. Det gjorde, at østjyderne reddede livet i ligaen. Rikke Marie Granlund og holdkammeraterne er igen tårnhøj favorit, og denne gang vil de have noget at juble af. Foto: John Randeris 
Champions League i søndags og Champions League på søndag mod mægtige CSM Bucuresti hjemme i Blue Water Dokken. Det er fint nok alt sammen, men onsdag er den en liga-opgave i Horsens at løse.
Annonce

Den skrækkelige oplevelse er i det store og hele fortrængt, men alligevel kan Team Esbjergs håndboldkvinder selvfølgelig godt huske, at de tilbage i februar tabte udekampen mod Horsens med 26-24.

Det var bare sådan en aften, hvor stort set ikke en eneste spiller ramte niveau - og så var Horsens altså leveringsdygtig i en af de største overraskelser i ligaen. Sejren til den tidligere Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen & Co. betød faktisk, at Horsens undgik en nedrykning til 1. division.

Dengang havde Team Esbjerg netop været en tur i franske Metz for at spille Champions League, så der er bestemt paralleller til onsdagens møde, da det danske mesterhold spillede Champions League i søndags ude mod sydtyske Bietigheim og vandt en meget sikker sejr på 33-26.

- Vi var rolige, trygge og afklarede i den kamp, og det håber jeg selvfølgelig også, at vi vil være onsdag aften i Horsens. Vi har stor respekt for opgaven, da Horsens har taget et skridt opad i forhold til sidste sæson, vurderer Team Esbjerg-træner Jesper Jensen.

- Jeg tror ikke, at Horsens igen kommer til at kæmpe helt nede i bunden. Det er ikke usandsynligt, at de måske kan komme til at kæmpe med om den yderste slutspilsplads. De har mange gode spillere.

Optakt

Håndbold, ligaen kvinder

Onsdag 19.00: Horsens - Team Esbjerg

Truppen

Stella Muir er på studietur, men til gengæld er der mulighed for comeback til Vilde Mortensen Ingstad.

JV tipper: 23-27

Annonce

Masser af energi

Team Esbjerg har taget den med ro mandag og tirsdag.

- Vi satser på, at vi er i stand til at komme med masser af energi onsdag aften. Spillerne er glade, og de virker friske. Vi kommer med alt, hvad vi var, men det er klart, at vi gerne vil give små pauser, hvis det udvikler sig, som vi håber.

Og det er der en ganske bestemt årsag til. På søndag spiller Team Esbjerg nemlig storkamp i Champions League i Blue Water Dokken mod rumænske CSM Bucuresti.

- Den kamp glæder vi os også rigtig meget til, men nu er det Horsens først, og så er det den opgave, som vi har fuldt fokus på, understreger Jesper Jensen, der kan glæde sig over, at Vilde Mortensen Ingstad med stor sandsynlighed gør comeback onsdag eller søndag.

- Hun føler sig klar og er ivrig efter at komme i gang.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce