Annonce
Læserbrev

Tiden er ikke til at så tvivl om myndighederne

Det virker stærkt bekymrende, at vi har politikere, der, i alvorlige tider som disse, mistænkeliggør og stiller spørgsmålstegn ved Statsministerens beslutning om at lukke grænserne. Nogle politikere antyder endda at landets øverste myndighed har partipolitiske bagtanker, når nu der ikke er sundhedsfaglige begrundelser for lukningen af landet.

Uanset om det er af sundhedsfaglige grunde grænserne lukkes eller ej, er vi nødt til at have tillid til, at regeringen er dem, der er bedst informeret, og at de handler i landets bedste interesse. Hvis corona eksempelvis viser sig at være mere dødelig end først antaget, vil det - i sig selv - give god mening at bremse bevægeligheden ind og ud af landet. Men der kan også være andre grunde, som kun regeringen kender til. Når man betvivler Mette Frederiksens beslutning, uden at overveje om der kunne ligge årsager bag som vi (af gode grunde) ikke har adgang til, må det - i bedste fald - være udtryk for mangel på omtanke.

Tiden er ikke til at så tvivl om myndighederne - tværtimod. Vi er nødt til at hæve os over denne form for partipolitisk andedams pjat. Bak i stedet op og tag situationen lige så alvorligt som forholdsreglerne lægger op til - og gerne mere, for en sikkerheds skyld. Hver ting til sin tid. Pas på jer selv og hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce