Annonce
Livsstil

Tidlige gulerødder

Gulerødders frø kan være længe om at komme frem og så tager ukrudtet hurtigt over. Et lille fif kan hjælpe de små frø hurtigere op.

Gulerødder sås først i april, og selv om de er længe om at spire, så der er god tid. Alligevel er det værd at noterer sig et lille fif, som jeg for mange år siden fik af tidligere havebrugskonsulent Erik Kiel, Det danske Haveselskab. Problemet ved den langsommelige spiring er, at ukrudtsfrø spirer alt for hurtigt, især når man lige har raget rundt i jorden for at så gulerødder, og ret hurtigt overtager ukrudtet scenen.

Normalt forspirer man ikke gulerodsfrø, men tippet går netop ud på at forspire. Frøene hældes i en kop eller en tallerken og dækkes lige akkurat med vand. Lad frøene stå natten over og hæld så vandet fra, for eksempel ved at hælde det hele i et kaffefilter.

Filteret anbringes nu på en oasisblok, der står i en skål vand, hvorfra blokken kan suge og holde sig fugtig. Frøene står nu fugtige, men ikke i drivende vand, så de kan stadig få ilt. Hele herligheden sættes i køleskabet. Efter ca. 14 dage vil frøene revne, og man kan se en lille spire. Nu er frøene klar til at komme i haven.

For at lette såningen kan man følge et andet af Erik Kiels gode råd. Man laver en grød af en liter vand og fire til fem spiseskefulde kartoffelmel.

Vandet bringes i kog og kartoffelmel drysses i. Rør kraftigt. Grøden bliver hurtig klar og stilles så til afkøling. Gulerodsfrøene røres nu ud i grøden. Pas på at grøden ikke er over 35 grader. Fyld massen med frø i en plastpose. Klip et hjørne af posen og klem så massen ud i sårillen. Rillen skal være ca. tre cm dyb. Ca. ti dage efter stikker de små gulerødder toppen op, og det er lidt hurtigere end ukrudtet. Nu er det meget nemmere at skelne det, man vil bevare fra det, der skal væk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce