Annonce
Indland

Tidligere ansat i kommune er tiltalt for læk til journalist

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bitten Vivi Jensen skal onsdag i retten for at have givet fortrolige oplysninger til Informations journalist.

Næsten tre år efter at Information bragte et interview med en tidligere ansat i Frederiksberg Kommune, begynder onsdag et retligt efterspil i Retten på Frederiksberg.

Her er Bitten Vivi Jensen tiltalt for "under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger" til journalist Ulrik Dahlin fra Information.

Af anklageskriftet fremgår det, at der er krav om fængselsstraf i sagen.

Bitten Vivi Jensen videregav ifølge anklagen oplysninger, som hun havde fra sin tidligere ansættelse i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam.

Hun tog ifølge anklagen personoplysninger og/eller sagsakter om 90 borgere med hjem. Bitten Vivi Jensen fortæller selv, at hun ser sig som en "whistleblower".

- Jeg mener, at det, jeg laver, har en samfundsmæssig interesse. Der bliver spildt en masse penge på alle mulige nyttesløse projekter og arbejdsprøvninger, som bare gør folk syge, siger hun.

I en artikel i Information i april 2017 kritiserede Bitten Vivi Jensen i kraftige vendinger den måde, kommunen behandlede borgere, som søgte om førtidspension.

- Jeg har bare set nok af mennesker, som bliver ødelagt af det system, det såkaldte velfærdssamfund, som skulle holde hånden over dem, siger hun.

Artiklen bragte også et anonymiseret eksempel om en borger.

Frederiksberg Kommune afviste ifølge Information kritikken og meldte hende til politiet.

- Vi mener at kunne påvise, at der i denne artikel er personhenførbare oplysninger, som kun kan komme til Ulrik Dahlins kendskab ved, at der er givet samtykke i sagen, eller at oplysningerne uretmæssigt er videregivet, har arbejdsmarkedschef i Frederiksberg Kommune Johnny Madsen tidligere udtalt til fagbladet Journalisten.

Informations journalist Ulrik Dahlin har med henvisning til kildebeskyttelse afvist at lade sig afhøre om sagen af politiet, skrev Information i august.

Bitten Vivi Jensen får onsdag opbakning til sin sag.

Således har flere end 300 tilkendegivet på Facebook, at de vil deltage i en demonstration under navnet "Frikend Bitten!" ved Frederiksberg Rådhus, og flere end 900 har vist interesse.

Der er samlet afsat tre dage til retssagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce