Annonce
Tønder

Tidligere borgmester fylder 85 år

Annonce

REJSBY: Mandag den 27. januar fylder tidligere borgmester i Skærbæk, Peter A. Petersen 85 år. Det bliver fejret med familie samt gode naboer og venner.

Lige netop familien, de gode venner og naboerne betyder meget for den tidligere borgmester, som er bosat i Rejsby.

- Mine børn, børnebørn og ikke mindst oldebørn fylder rigtig meget i mit liv. Det er en stor glæde at følge med i deres opvækst, fortæller Peter A. Petersen.

Når det ikke står på kvalitetstid med familien kan den kommende fødselar godt lide at spille kort, hvilket han gør hver onsdag. Derudover følger han med i udviklingen på Rejsby Europæiske Efterskole, som han kalder "vores efterskole", på grund af skolens store betydning for området.

- Jeg er frivillig hjælp på Rejsby Efterskole, hvor jeg slår græs. Det holder jeg meget af, siger Peter A. Petersen.

Annonce

Politisk liv

I mange år var Peter A. Petersen landmand, og fra 1978 sad han også i Skærbæk Byråd for Venstre.

I 1990 måtte landbruget dog lægges på hylden, da Peter A. Petersen blev borgmester i Skærbæk. Han sad som borgmester indtil 2002.

- Jeg havde det lidt dårligt med at skulle være fuldtidspolitiker, for jeg var rigtig glad for at være landmand. Men da vi først kom godt i gang, så blev jeg alligevel rigtig glad for det, fortæller Peter A. Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce