Annonce
Navne

Tidligere borgmester, Gunnar Juul, er død, 95 år

Gunnar Juul var en markant borgmester i den tidligere Rødding Komune. Han blev 95 år. Arkivfoto: Joan Karlsen

Fire perioder fra 1974 og frem til 1990 fik Gunnar Juul som borgmester i den tidligere Rødding Kommune. Som landmand var han samtidig med i de omfattende ændringer, der skete omkring mejeristrukturen.

RØDDING: Tidligere landmand og mangeårig borgmester Gunnar Juul, Rødding, er død. Han blev 95 år.

Gunnar Juul var en af de politiske sværvægtere i den tidligere Rødding Kommune. Han kendte om nogen det politiske spil, og bag et venligt og sympatisk væsen gemte sig også en dreven og dygtig politiker og forhandler.

I perioden fra 1974 og frem til udgangen af 1989 sad han sikkert i borgmesterstolen - og kunne regere med absolut Venstre-flertal i kommunalbestyrelsen i Rødding. Hans lokalpolitiske karriere begyndte allerede i midten af 60'erne, da han blev opstillet og valgt til det daværende sogneråd i Rødding. Det betød, at han også var involveret, da den forrige kommunalreform skulle på plads i 1970.

I den nye storkommunes første periode blev Gunnar Juul viceborgmester, men fire år efter, da den første borgmester Christian Olling, Skodborg, trådte tilbage, blev det Gunnar Juuls tur. Med 16 år på posten var det i høj grad under Gunnar Juuls styring, at Rødding Kommune blev formet og udviklet.

Annonce

Begravelse

Gunnar Juuls begravelse foregår torsdag den 23. marts.Det sker klokken 13.00 fra Rødding Frimenighedskirke.

Fra Østermarken

Gunnar Juul var gårdejer på Rødding Østermark. Med køer på mark og i stald var Gunnar Juul særdeles medvirkende til at beslutte de omfattende ændringer omkring mejeristrukturen. Han rystede ikke på hånden, da en lang række mejerier blev sammenlagt - først i det gamle Haderslev Vesteramt og siden, da mejeriselskabet Danmark (MD) blev dannet.

Politisk var det ikke kun på den lokalpolitiske scene, at Gunnar Juul nød stor tillid. I en årrække var han formand for Kommuneforeningen i Sønderjyllands Amt, og fra 1982 og frem til sin fratræden sad han også i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening. Talrige ture rundt i landet gav ikke blot et yderligere indblik i politik i bredere perspektiv, det gav samtidig også bekendtskaber rundt omkring i Danmark.

Efter at Gunnar Juul overlod borgmesterposten til Peter Holst, besluttede den tidligere borgmester i offentligheden at blande sig uden om, men hjemme i parcelhuset på Højskolevænget fulgte han fortsat grundigt med i form af avislæsning og talrige nyhedsudsendelser.

Gunnar Juul havde hustruen Musse som det private bagland. Hun døde for omkring 14 år siden. Gunnar Juul efterlader sig sønnen Jørrn Erik og datteren Kirsten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce