Annonce
Erhverv

Tidligere Danske Bank-chefer får nedlagt navneforbud

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Ifølge Finans.dk er tidligere chefer i Danske Bank sigtet for ikke at indberette mistænkelige overførsler.

Tre tidligere chefer i Danske Bank har fået nedlagt et forbud mod, at deres navne bliver nævnt i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning af sagen om hvidvask i Estland.

Det skriver erhvervsmediet Finans. Navneforbuddet blev nedlagt tirsdag eftermiddag i Københavns Byret.

I sidste uge skrev Berlingske, at Bagmandspolitiet har sigtet ti tidligere chefer i Danske Bank. Ifølge Finans.dk er ni chefer en del af sagskomplekset.

Fire tidligere chefer har bekræftet, at de er sigtet i sagen, der er en udløber af formodet hvidvask i milliardklassen i Danske Banks estiske filial i årene 2007-2015.

Det gælder tidligere direktør Thomas Borgen, tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, tidligere chefjurist Flemming Pristed og Lars Mørch, der var chef for Danske Banks internationale aktiviteter.

De har fået deres private hjem ransaget. Ifølge Finans.dk er det tidligere direktionsmedlem Mikael Ericson også blandt de sigtede.

Bagmandspolitiet har ikke ønsket at kommentere sagen. Ifølge Finans.dk er gruppen sigtet for at have overtrådt bestemmelser i hvidvaskloven.

Det gælder blandt andet indhentning af oplysninger om bankens kunder samt manglende indberetning af mistænkelige transaktioner til Bagmandspolitiet.

Det er overtrædelser, der som udgangspunkt straffes med bøde.

Straffen kan dog stige til op til seks måneders fængsel ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser.

Bagmandspolitiet efterforsker Danske Bank-sagen i to spor. Det ene går på banken som selskab, mens den anden del går på de tidligere chefer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce