Annonce
EfB

Tidligere EfB-træner fyret efter blot to sejre i otte kampe: Hyballa fik to måneder i sin nye klub

Seks nederlag i otte kampe banede vejen for endnu en fyreseddel til den tidligere EfB-træner, der efter weekendens nederlag mod Braunschweig sagde de forkerte ting og lignede en mand under pres.

Otte tilbud.

Det var ifølge Peter Hyballa selv det, der ventede ham, da han for knap tre en halv måned siden valgte at sige op i EfB. Men tilbuddene var alle fra eksotiske lande, og han havde af personlige grunde ikke lyst til at forlade Tyskland, så da 3. Bundesligaklubben Türkgücü meldte sig på banen, slog han til.

Det forhold holdt godt to måneder. Tirsdag valgte klubben at fyre Peter Hyballa, der kun nåede at stå i spidsen for den ambitiøse klub i otte kampe.

Annonce

Det startede ellers så godt, da han i sin første kamp vandt 2-1 over sin tidligere klub Borussia Dortmunds andethold, men siden fulgte kun en enkelt sejr i seks kampe i ligaen, og dertil kom så et pinligt nederlag i pokalen til et amatørhold. Det nederlag skal ifølge tysk presse have gjort særligt ondt på klubbens tyrkiske ejer Hasan Kivran, fordi det forhindrede klubben i at deltage i den store pokalturnering i den kommende sæson.

I den sidste ende var det også Hasan Kivran, der trak tæppet væk under Hyballa, og det vil ikke være kommet som den store overraskelse. Ikke fordi den 45-årige tysker skal have lagt sig ud med spillertruppen, som han gjorde i Esbjerg. Tværtimod har han i offentligheden været meget beskyttende over for sine spillere, og op til kampen mod Braunschweig gav han dem fri i tre dage, så de kunne lade mentalt op til den vigtige kamp efter tre nederlag på stribe.

Forskellige ambitioner

Så denne gang var der var andre grunde til, at han ikke holdt ret længe som træner.

De sportslige resultater var som nævnt langt fra prangende, og samtidig signalerede Hyballa efter lørdagens nederlag mod Braunschweig et ambitionsniveau, der bestemt ikke harmonerede med ejerens.

Peter Hyballa har et godt navn i tyske trænerkredse, men han har kun haft succes i én klub, Dunajska Streda, som seniortræner. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Hasan Kivran er en mand med store visioner, og hans mål for denne sæson er ubetinget oprykning til 2. Bundesliga. Det kan således ikke have været populært, da Peter Hyballa efter kampen i lørdags overfor tv-stationen Bayerischer Rundfunk erklærede, at sæsonmålet fra nu kun kunne være at undgå nedrykning. Et forståeligt ræsonnement al den stund, at Türkgügü lige nu kun er to point over nedrykningsstregen, men altså helt sikkert ikke det, ejeren ville høre.

I samme interview blev Peter Hyballa spurgt, om han frygtede for sit job efter det fjerde nederlag på stribe.

- Aner det ikke. Jeg er også ligeglad, vrissede den nu tidligere Türkgücü-træner.

Klubben lader nu Hyballas to assistenter – det er ikke de samme som i EfB – tage over, mens den leder efter en permanent afløser.

Peter Hyballas trænerfremtid er uvis.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-analyse dagen derpå: Fem ting, vi lærte af 3-0 over Nykøbing

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

EfB

Se den usandsynlige straffe-redning: EfB-angriber måtte tage målmandshandskerne på - er klar igen, hvis træneren vil have det

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce