Annonce
Esbjerg

Tidligere ejere køber igen Endrup Kro

Dorte og Poul i krostuen, der om få måneder er blevet til parrets nye spisestue: Vi vil bevare både bjælker hjørneskab, vægpaneler og den specielle grønne farve, som vi selv valgte og malede på i 90-erne, siger de. Foto: Kirsten Enevoldsen
Dorte Arbjerg og Poul Mikkelsen, som ejede Endrup Kro fra 1991 til 2002, har igen købt kroen, som de nu vil indrette til en privatbolig. To af parrets tre voksne sønner skal bo på førstesalen i krobygningen.

ENDRUP: Endrup er rigtig i vælten med go’e historier i denne tid. I weekenden blev papirerne underskrevet om salget af Endrup Kro, og de nye ejere er gamle kendinge – eller rettere ejerne fra 1991 til 2002, Dorte Arbjerg og Poul Mikkelsen fra Bramming.

Ægteparret måtte dog – som forholdene jo kan være i landdistrikterne - skifte til et andet pengeinstitut, før de fik grønt lys for at bruge deres egne penge til formålet. Men nu er det ganske vist:

- Vi skal nu have solgt både vores og vores ældste søns huse i Bramming og på Vibækvej, for to af vore tre voksne sønner, Martin og Kristian, flytter med herud for at bo i lejligheden på førstesalen.

- Og så skal vi – allerede her i foråret – i gang med en gennemgribende renovering i stueplanet, hvor vi indretter privatbolig, fortæller Dorte og Poul en vandkold mandag formiddag.

Annonce
Vi glæder os oprigtigt til at flytte herud i den dejlige natur igen og tale med de mennesker, vi også havde det så godt med herude, siger Dorte og Poul, der her er fotograferet på de toppede brosten foran Endrup Kro. Foto: Kirsten Enevoldsen

Drev det som kro i fem år

Dorte, 52 år, og Poul, 59 år, ejede og drev Endrup Kro som kro i årene 1991-97. Med etableringen af motorvejen kørte mange ”vej-kunder” imidlertid uden om Endrup, så vi lukkede kroen, men blev boende indtil 2002, hvor vi solgte den til den nystiftede forening, Samlingsstedet Endrup Møllekro, der de seneste 17 år har haft kroen forpagtet ud til en stribe forskellige forpagtere.

Dorte og Poul var/er ellers uddannet til jobbet, og Dorte er i dag kok i Esbjerg Lufthavn, mens Poul er køkkenchef i rederiet Esvagt A/S på Esbjerg Havn. Nu glæder de sig ”rigtig meget” til at komme ”hjem” efter 17 års udlændighed i Bramming:

- Og ja. Vi har nogle spændende ideer om, hvordan vi vil bruge faciliteterne her, men dem må du vente med, til vi har fået privaten indrettet. Det bliver et stort projekt, men det skal nok blive godt, siger de forventningsfuldt, mens vi går rundt og forestiller os krostuen indrettet til spisestue, køkkenet halveret og moderniseret o.s.v.:

- Køkkenpladsen her lagde vi selv ind i 90’erne. Kroens to badeværelser har vi etableret. Nu skal vi så i gang med at anlægge et helt nyt – og større – igen. Og ja – det bliver spændende, siger de to nye ejere, der glæder sig til at komme til Endrup igen.

Enestående natur

Mest af alt elsker familien Arbjerg/Mikkelsen – inklusive mellemste-sønnen Frederik, der er it-studerende i Odense - dog naturen i og omkring Endrup:

- Her er så flot og dejligt, og nu hvor Sneum Å slynger sig igennem, og haven over mod engen er blevet nænsomt gen-anlagt bliver det jo bare skønt at kunne sidde der og nyde stilheden og udsigten.

- Vi så isfugle herude i ”gamle dage”, og her er jo i det hele taget et rigt fugle- og dyreliv. Men først renoveringen og istandsættelsen herinde!

- Jeg pillede i 90’erne 21 lag tapet af væggene her, og sidste lag før væggen var en avisside fra 1823, erindrer Dorte.

- Denne gang skal vi have håndværkere til hjælp, og vi skal have fundet plads til et par carporte. Vi er jo to, der skal mod Esbjerg på arbejde hver dag.

Dorte Arbjerg på terrassen ud mod engen, hvor Sneum Å snor sig sindigt gennem landskabet. Foto: Kirsten Enevoldsen
Poul Mikkelsen og Dorte Arbjerg foran kroen - og med møllebygningen og Endrup Bypark i baggrunden. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce